Ordsprogene 19

1 Bedre Fattigmand med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.

Ambone’ ty dagola aman-tsoñy mengoke, ty rarake mañavelo an-kahiti’e.

2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

Tsy mahasoa ty fiaiñe te tsy aman-kilala, mandilatse ty malisa am-pandia.

3 Et Menneskes Daarskab øder hans Vej, men paa HERREN vredes hans Hjerte.

Mampianto ty lia’e ty hanè’ ondaty, ie mitrevok’ Iehovà an-tro’e.

4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.

Mpanovon-drañetse o varao, fe pitso-drañetse t’ie rarake.

5 Det falske Vidne undgaar ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.

Tsy ho po-lafa ty mpitalily vilañe, vaho tsy himolaotse ty mavande.

6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

Amam-pandomboke maro ty matarike, kila mifandrañetse ami’ty mpanolo-ravoravo.

7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.

Falai’ o rahalahi’e iabio ty rarake— sandrake t’ie farien-drañe’e! Heañe’e fe tsy eo.

8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter paa Indsigt, faar Lykke.

Mpikoko ty tro’e ze mitoha hihitse, ho tendreke hasoa ty mpangazon-kilala.

9 Det falske Vidne undgaar ej Straf, og den, der farer med Løgn, gaar under.

Tsy ho po-lilo ty mpanao kitomboke, le hihomake ty mpandañitse.

10 Vellevned sømmer sig ikke for Taabe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

Tsy mañeva ty seretse ty miaiñ’ añoleñañe, naho ty ondevo ty hifehe ana-donake.

11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.

Mampalaon-kaviñerañe ty fitsikaraha’ ondatio, vaho enge’e ty miheve fiolàñe.

12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug paa Græs er hans Gunst.

Manahake ty fitreñan-diona ty haviñeram-panjaka, fe hoe mìka añ’ahetse eo ty fañisoha’e.

13 Taabelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.

Fianto aman-drae’e ty ajaja votro, vaho fitsopatsopahañe nainai’e ty fitreontreon-drakemba.

14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.

Lovaeñe aman-droae ty vara naho anjomba, fe boak’am’ Iehovà ty valy hendre.

15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl maa sulte.

Mampilañak’ an-droro ty havotroañe, vaho ho silofen-kerè ty tro’ i tembo.

16 Den vogter sin Sjæl, som vogter paa Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.

Mahatam-piay ty mahatan-dily, fe hihomake ty mitsidaredare ami’ty lia’e.

17 Er man god mod den ringe, laaner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.

Mampisongo am’ Iehovà ty mitretre i rarake, le ho tambeze’e i fatariha’ey.

18 Tugt din Søn, imens der er Haab, ellers stiler du efter at slaa ham ihjel.

Lilovo o ana’o, kanao mb’e amam-pitamàñe; fe ko ilosoran-dafa.

19 Den, som er hidsig, maa bøde, ved Skaansel gør man det værre.

Tsy mete tsy liloveñe ty midabadoa; f’ie haha’o, tsy mahay tsy indrai’o.

20 Hør paa Raad og tag ved Lære, saa du til sidst bliver viis.

Mijanjiña fanoroañe, le miantofa endake, vaho hahihitse irehe am-para’e.

21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENS Raad er det, der staar fast.

Maro ty safirin-tro’ ondaty, fe hijadoñe ty famerea’ Iehovà.

22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.

Ty paiañe ama’ondaty le ty fiferenaiña’e; Hàmake t’ie rarake ta te remborake.

23 HERRENS Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.

Minday mb’an-kaveloñe ty fañeveñañe am’ Iehovà; hiaiñ’añoleñan-dre, tsy ho zoem-boiñe.

24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Haanden til Munden.

Alipo’ ty votro am-pinga ao ty taña’e, fe tsy ahere’e mb’am-bava.

25 Faar Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse faar den forstandige Kundskab.

Lafao ty mpiteratera, hianara’ ty seretse fañahy, fe endaho ty maharendreke, hitovoñañe ty hilala’e.

26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en daarlig, vanartet Søn.

Ty mampianto rae, naho ty manao soike aman-drene, le anadahy manalatse naho mahameñatse.

27 Hør op, min Søn, med at høre paa Tugt og saa fare vild fra Kundskabsord.

Mijihera tsy hañaoñ’ endake, anake, le handifihe’o ty tsaran-kilala.

28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.

Maneratera ty hatò ty mpitalily votro, vaho lifo-karatiañe ty vava’ o lo-tserekeo.

29 Slag er rede til Spottere, Hug til Taabers Ryg.

Ampihentseñen-dilo ty mpandrabioñe naho lafa ty lambosin-dagola.