< Ordsprogene 19 >
1 Bedre Fattigmand med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.
Melior est pauper, qui ambulat in simplicitate sua, quam dives torquens labia sua, et insipiens.
2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
Ubi non est scientia animae, non est bonum: et qui festinus est pedibus, offendet.
3 Et Menneskes Daarskab øder hans Vej, men paa HERREN vredes hans Hjerte.
Stultitia hominis supplantat gressus eius: et contra Deum fervet animo suo.
4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
Divitiae addunt amicos plurimos: a paupere autem et hi, quos habuit, separantur.
5 Det falske Vidne undgaar ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
Testis falsus non erit impunitus: et qui mendacia loquitur, non effugiet.
6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
Multi colunt personam potentis, et amici sunt dona tribuentis.
7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
Fratres hominis pauperis oderunt eum: insuper et amici procul recesserunt ab eo. Qui tantum verba sectatur, nihil habebit:
8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter paa Indsigt, faar Lykke.
qui autem possessor est mentis, diligit animam suam, et custos prudentiae inveniet bona.
9 Det falske Vidne undgaar ej Straf, og den, der farer med Løgn, gaar under.
Falsus testis non erit impunitus: et qui loquitur mendacia, peribit.
10 Vellevned sømmer sig ikke for Taabe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
Non decent stultum deliciae: nec servum dominari principibus.
11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
Doctrina viri per patientiam noscitur: et gloria eius est iniqua praetergredi.
12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug paa Græs er hans Gunst.
Sicut fremitus leonis, ita et regis ira: et sicut ros super herbam, ita et hilaritas eius.
13 Taabelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
Dolor patris, filius stultus: et tecta iugiter perstillantia, litigiosa mulier.
14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
Domus, et divitiae dantur a parentibus: a Domino autem proprie uxor prudens.
15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl maa sulte.
Pigredo immittit soporem, et anima dissoluta esuriet.
16 Den vogter sin Sjæl, som vogter paa Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
Qui custodit mandatum, custodit animam suam: qui autem negligit viam suam, mortificabitur.
17 Er man god mod den ringe, laaner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
Foeneratur Domino qui miseretur pauperis: et vicissitudinem suam reddet ei.
18 Tugt din Søn, imens der er Haab, ellers stiler du efter at slaa ham ihjel.
Erudi filium tuum, ne desperes: ad interfectionem autem eius ne ponas animam tuam.
19 Den, som er hidsig, maa bøde, ved Skaansel gør man det værre.
Qui impatiens est, sustinebit damnum: et cum rapuerit, aliud apponet.
20 Hør paa Raad og tag ved Lære, saa du til sidst bliver viis.
Audi consilium, et suscipe disciplinam, ut sis sapiens in novissimis tuis.
21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENS Raad er det, der staar fast.
Multae cogitationes in corde viri: voluntas autem Domini permanebit.
22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
Homo indigens misericors est: et melior est pauper quam vir mendax.
23 HERRENS Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
Timor Domini ad vitam: et in plenitudine commorabitur, absque visitatione pessimi.
24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Haanden til Munden.
Abscondit piger manum suam sub ascella, nec ad os suum applicat eam.
25 Faar Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse faar den forstandige Kundskab.
Pestilente flagellato stultus sapientior erit: si autem corripueris sapientem, intelliget disciplinam.
26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en daarlig, vanartet Søn.
Qui affligit patrem, et fugit matrem, ignominiosus est et infelix.
27 Hør op, min Søn, med at høre paa Tugt og saa fare vild fra Kundskabsord.
Non cesses fili audire doctrinam, nec ignores sermones scientiae.
28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
Testis iniquus deridet iudicium: et os impiorum devorat iniquitatem.
29 Slag er rede til Spottere, Hug til Taabers Ryg.
Parata sunt derisoribus iudicia: et mallei percutientes stultorum corporibus.