Ordsprogene 19
1 Bedre Fattigmand med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.
Lok kangkoih ah apae thaih kamthu pongah loe, toenghaih loklam pazui amtang kami to hoih kue.
2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
Kahoih ai poekhaih loe, panoekhaih tawn ai; tawt hoi khok takan kami loe loklam caeh pazae.
3 Et Menneskes Daarskab øder hans Vej, men paa HERREN vredes hans Hjerte.
Kami amthuhaih mah a caehhaih loklam to amkhraengsak moe, palung thung hoiah Angraeng to kasae a thuih.
4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
Hmuenmae angraeng kami loe ampui tawnh mang; toe kamtang loe a imtaeng kami mah doeh caehtaak.
5 Det falske Vidne undgaar ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
Amsoem ai hmuen hnukung ah om kami loe danpaek ai ah om mak ai; amsawnlok thui kami doeh loih mak ai.
6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
Pop parai kaminawk loe ukkung palung anghoehaih to sak hanah koeh o; tangqum paek thaih kami loe kami boih hoiah ampui ah oh.
7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
Amtang kami loe angmah ih nawkamyanawk mah doeh hnukma o; angmah ih ampuinawk mah cae loe kawkruk maw ayae o taak tih! Anih loe tahmenhaih hnik hanah nihcae hnukah patom, toe nihcae mah anghmat o taak boih.
8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter paa Indsigt, faar Lykke.
Palunghahaih tawn kami loe a hinghaih to palung; panoekhaih amtuk kami loe khosak hoihaih to hnu tih.
9 Det falske Vidne undgaar ej Straf, og den, der farer med Løgn, gaar under.
Amsoem ai hmuen hnukungah om kami loe danpaek ai ah om mak ai; amsawnlok thui kami loe amro tih.
10 Vellevned sømmer sig ikke for Taabe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
Kamthu loe kahnaep ah khosak han krah ai; tamna mah angraengnawk uk hanah krah ai.
11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
Palungha kami loe palungphuihaih to pauep thaih; minawk sakpazaehaih tahmen kami loe lensawkhaih to tawnh.
12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug paa Græs er hans Gunst.
Siangpahrang palungphuihaih loe kahang kaipui baktiah oh moe, anih hoihhaih loe phroh nui ih dantui baktiah oh.
13 Taabelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
Caa kamthu loe ampa amrohaih ah oh, angzoeh koeh zu loe apet ai ah kaca tui baktiah oh.
14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
Im hoi hmuenmae loe ampa ih qawk ah oh; toe palungha zu loe Angraeng khae hoi hak ih qawk ni.
15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl maa sulte.
Thasae kami loe iih sawk, thasae kami pakhra loe zok amthlam tih.
16 Den vogter sin Sjæl, som vogter paa Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
Thuitaekhaih lok tahngai kami loe hinglung sawk; toe a caehhaih loklam patoek kami loe dueh tih.
17 Er man god mod den ringe, laaner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.
Amtang khenzawn kami loe Angraeng hanah hmuen coi pae baktiah ni oh; anih loe a sak ih hmuen baktiah atho hnu let tih.
18 Tugt din Søn, imens der er Haab, ellers stiler du efter at slaa ham ihjel.
Thuitaek thaih koiah oh naah, na caa to thuitaek ah; anih qahhaih to tahmen hmah.
19 Den, som er hidsig, maa bøde, ved Skaansel gør man det værre.
Palungphui kami loe danpaekhaih to hnu tih; anih to na pahlong nahaeloe, anih to na pahlong tuektuek han angai tih.
20 Hør paa Raad og tag ved Lære, saa du til sidst bliver viis.
Thuitaekhaih lok to tahngai ah loe, patukhaih lok to talawk ah, to tiah nahaeloe atue boeng naah palung na ha tih.
21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENS Raad er det, der staar fast.
Kami ih palung thungah sak atimhaih oh mangh; toe Angraeng khokhanhaih mah ni sak atimhaih to caksak tih.
22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.
Boeng thai ai amlunghaih loe kami mah koeh ih hmuen ah oh; amtang kami loe lok amlai kami pongah hoih kue.
23 HERRENS Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.
Angraeng zithaih loe hinghaih ah oh; to tiah poekhaih tawn kami loe koehhaih to acung tih; raihaih tidoeh tongh mak ai.
24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Haanden til Munden.
Thasae kami loe saoek nui hoiah a ban to azuh moe, buh abah han mataeng doeh paqak.
25 Faar Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse faar den forstandige Kundskab.
Minawk tiah doeh sah ai kami to danpaek ah, poekhaih tawn ai kami to palungha lat tih; khopoek thaih kami to zoeh ah, palungha aep tih.
26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en daarlig, vanartet Søn.
Ampa ih hmuenmae to pasaengh boih moe, amno to haek kami loe, azathaih paek capa, kasaethuihaih tongsak capa ah oh.
27 Hør op, min Søn, med at høre paa Tugt og saa fare vild fra Kundskabsord.
Ka capa, thuitaekhaih lok to tahngai ai ah na oh nahaeloe, thuitaek ih panoekhaih loknawk hoiah nam khraeng ving tih.
28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.
Lok amlai kami han hnukungah om kami loe, katoengah lokcaekhaih tiah doeh sah ai kami ah oh; kahoih ai kami loe kahoih ai hmuen to kakhraem caaknaek baktiah a caak.
29 Slag er rede til Spottere, Hug til Taabers Ryg.
Kami tiah doeh sah ai kami hanah danpaekhaih to oh, kamthu hanah loe bohhaih to oh.
