Ordsprogene 18
1 Særlingen søger et Paaskud, med Vold og Magt vil han Strid.
Thlang mi haiben ham ak maa ak thlang ing amah ak kawngaih kawi sui nawh, cyihnaak ak thyym boeih ce thaih boeih hy.
2 Taaben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
Thlakcyi ing cyihnaak awh am zeel nawh, amah kawpoek ngaihnaak doengawh awmhly hy.
3 Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
Thekhanaak a awmnaak awh hepnaak awm nawh, ming seetnaak a awmnawh awh chahphyinaak awm hy.
4 Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
Thlang am kha awhkawng ak cawn awi taw tui amyihna dung nawh, cehlai cyihnaak taw tuihamyihna phyt hy.
5 Det er ilde at give en skyldig Medhold, saa man afviser skyldfris Sag i Retten.
Laitlyknaak awh thlakdyng thawlh lu khqoeh sak hamna, ak bo mikhai toek am leek hy.
6 Taabens Læber fører til Trætte, hans Mund raaber højt efter Hug,
Thlakqaw am kha ing thlang hqo pe nawh, am lai ing khqah qunaak khy hy.
7 Taabens Mund er hans Vaade, hans Læber en Snare for hans Liv.
Thlakqaw am kha taw a qeengnaak kawina awm nawh, a huui taw a hqingnaak ham thaangna awm hy.
8 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
Theet awi ve buh tui ant tui amyihna thlang kawlung a dungnaak dy lut hy.
9 Den, der er efterladen i Gerning, er ogsaa Broder til Ødeland.
Bibi ak vaatsam thlang taw ak hqeekung ciingnapaca na awm hy.
10 HERRENS Navn er et stærkt Taarn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
Bawipa ming taw zingnaak vawngchung na awm nawh, thlakdyng ing zing na nawh a loetnaak ni.
11 Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
Mangpa ham a khawhkham taw ang zingnaak na awm nawh, amah ak poeknaak awh vawngchung ak sang soeih na ngai hy.
12 Mands Hovmod gaar forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
Thlang kawlung ak oe qu ing thihnaak lam benna mang nawh, kawlung neemnaak ingtaw kyihcahnaak benna ni.
13 Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Daarskab og Skændsel.
Ngaih zaak qu kaana thlak awi thuung maa taw qawnaak ingkaw chahphyihnaak ni.
14 Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Aand?
Thlang a tloh awh kawlung ing am thin cak sak hy, cehlai kawlung ak tlo ingtaw ikawmyihna ang yh hly thai pai?
15 Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attraar Kundskab.
Ak zaaksimthai lingbyi ing zaaksimnaak thai ta nawh, thlakcyi ang haa ing simthainaak sui khawi hy.
16 Gaver aabner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
Thlang a kutdo ing a lam khui sak nawh, boei a haina ceh pyi hy.
17 Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og gaar ham efter.
Ak cangnaak lammaana ak kqawn ing thlakdyng amyihna dang seiawm, a imceng ing law nawh, awi suu tlaih nawh pho khawi hy.
18 Loddet gør Ende paa Trætter og skiller de stærkeste ad.
Cung zyknaak ing awi dip sak nawh, ak tlung qawi awm hqaa sak qawi hy.
19 Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslaa for Borg.
Amamik qoep cingnapaca taw khawk chungnaak vawng ak cak lakawh kyi ngai nawh, awipungnaak taw qal tlung a awmnaak vawng chawh ing myih hy.
20 Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
Thlang ing am lai thaih ai nawh ak phyn phyi sak nawh; a hui am lai phu ing ak kaw qeep sak hy.
21 Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
Thlang am laiawh thihnaak ingkaw hqingnaak awm nawh, ak lungnaak thlang ing ak thaih qah ce ai kaw.
22 Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Naade fra HERREN.
Zu ak lo taw theem leek ak hu thlang ni, Khawsa venna kaw kawzeelnaak hu hy.
23 Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med haarde Ord.
Thlang khawdeng ing qeennaak thoeh nawh, mang ingtaw a tlung doena thlang voem hy.
24 Med mange Fæller kan Mand gaa til Grunde, men Ven kan overgaa Broder i Troskab.
Pyi khawzah taak taw plam thamnaak ni, cehlai cingna anglakawh lungnaak ak tlo ngai pyi awm hy.
