Ordsprogene 17
1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
Qurbanliq göshlirige tolghan jédellik öydin, Bir chishlem quruq nan yep, köngül tinchliqta bolghan ewzel.
2 Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.
Xizmetkar chéwer bolsa, xojisining nomusta qoyghuchi oghlini bashqurar; Kelgüside u xojining oghli qatarida turup uning mirasni teqsim qilar.
3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
Sapal qazan kümüshni tawlar, chanaq altunni tawlar, Biraq ademning qelbini Perwerdigar sinar.
4 Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
Qebih kishi yaman sözlerge ishiner; Yalghanchi pitnichilerning sözige qulaq salar.
5 Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
Miskinlerni mesxire qilghuchi, özini Yaratquchini haqaretligüchidur; Bashqilarning bextsizlikidin xushal bolghan kishi jazasiz qalmas.
6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
Qérilarning newriliri ularning tajidur; Perzentlerning pexri ularning atiliridur.
7 Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
Exmeq yarishiq gep qilsa uninggha yarashmas; Mötiwer yalghan sözlise uninggha téximu yarashmas.
8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
Para — uni bergüchining neziride ésil bir göherdur; Goya uni negila ishletse muweppeqiyetke érishidighandek.
9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
Bashqilarning xataliqini yoputup kechürgen kishi méhir-muhebbetni közler; Kona xamanni sorighan kishi yéqin dostlarni düshmen qilar.
10 Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.
Aqilanige singgen bir éghiz tenbih, Exmeqqe urulghan yüz derridin ünümlüktur.
11 Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.
Yamanlar peqet asiyliqni közler; Uni jazalashqa rehimsiz bir elchi ewetiler.
12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.
Exmiqane ish qiliwatqan nadan kishige uchrap qalghandin köre, Baliliridin ayrilghan éyiqqa yoluqup qalghan yaxshi.
13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
Kimki yaxshiliqqa yamanliq qilsa, Ishikidin bala-qaza néri ketmes.
14 At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
Jédelning bashlinishi tosmini su élip ketken’ge oxshaydu; Shunga jédel partlashtin awwal talash-tartishtin qol üzgin.
15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
Yamanni aqlighan, Heqqaniygha qara chaplighan, Oxshashla Perwerdigargha yirginchliktur.
16 Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?
Exmeqning köngli danaliqni etiwarlimisa, Qandaqmu uning qolida danaliqni sétiwalghudek puli bolsun?
17 Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
[Heqiqiy] dost herdaim sanga muhebbet körsiter, [Heqiqiy] qérindash yaman kününg üchün yardemge dunyagha kelgendur.
18 Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.
Eqilsiz kishi qol bérip, Yéqini üchün képil bolidu.
19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.
Jédelge amraq gunahqa amraqtur; Bosughini égiz qilghan halaketni izder.
20 Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.
Niyiti buzulghan yaxshiliq körmes; Tilida heq-naheqni astin-üstün qilghuchi balagha yoluqar.
21 Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.
Bala exmeq bolsa, ata ghem-qayghugha patar; Hamaqetning atisi xushalliq körmes.
22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.
Shad köngül shipaliq doridek ten’ge dawadur; Sunuq roh-dil ademning yilikini qurutar.
23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
Chirik adem yeng ichide parini qobul qilar; U adaletning yolini burmilar.
24 Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.
Danaliq yorutulghan kishining köz aldida turar; Biraq eqilsizning közi xiyalkeshlik qilip qutupta yürer.
25 Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
Galwang bala atini azabgha salar; Uni tughquchiningmu derdi bolar.
26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.
Heqqaniylargha jerimane qoyushqa qet’iy bolmas; Emirlerni adaletni qollighini üchün dumbalashqa bolmas.
27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
Bilimi bar kishi kem sözlük bolar; Yorutulghan adem qaltis éghir-bésiq bolar.
28 Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
Hetta exmeqmu az sözlise dana hésablinar; Tilini tizginligen kishi danishmen sanilar.
