Ordsprogene 17
1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
Bolji je zalogaj suha hljeba s mirom nego kuæa puna poklane stoke sa svaðom.
2 Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.
Razuman sluga biæe gospodar nad sinom sramotnijem i s braæom æe dijeliti našljedstvo.
3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
Topionica je za srebro i peæ za zlato, a srca iskušava Gospod.
4 Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
Zao èovjek pazi na usne zle, a lažljivac sluša jezik pakostan.
5 Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
Ko se ruga siromahu, sramoti stvoritelja njegova; ko se raduje nesreæi, neæe ostati bez kara.
6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
Vijenac su starcima unuci, a slava sinovima oci njihovi.
7 Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
Ne prilièi bezumnom visoka besjeda, akamoli knezu lažljiva besjeda.
8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
Poklon je dragi kamen onome koji ga prima, kuda se god okrene napreduje.
9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
Ko pokriva prijestup, traži ljubav; a ko ponavlja stvar, rastavlja glavne prijatelje.
10 Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.
Ukor tišti razumnoga veæma nego ludoga sto udaraca.
11 Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.
Zao èovjek traži samo odmet, ali æe se ljut glasnik poslati na nj.
12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.
Bolje je da èovjeka srete medvjedica kojoj su oteti medvjediæi, nego bezumnik u svom bezumlju.
13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
Ko vraæa zlo za dobro, neæe se zlo odmaæi od kuæe njegove.
14 At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
Ko poène svaðu, otvori ustavu vodi; zato prije nego se zametne, proði se raspre.
15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
Ko opravda krivoga i ko osudi pravoga, obojica su gad Gospodu.
16 Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?
Na što je blago bezumnome u ruci kad nema razuma da pribavi mudrost?
17 Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
U svako doba ljubi prijatelj, i brat postaje u nevolji.
18 Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.
Èovjek bezuman daje ruku i jamèi se za prijatelja svojega.
19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.
Ko miluje svaðu, miluje grijeh; ko podiže uvis vrata svoja, traži pogibao.
20 Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.
Ko je opaka srca, neæe naæi dobra; i ko dvolièi jezikom, pašæe u zlo.
21 Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.
Ko rodi bezumna, na žalost mu je, niti æe se radovati otac luda.
22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.
Srce veselo pomaže kao lijek, a duh žalostan suši kosti.
23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
Bezbožnik prima poklon iz njedara da prevrati putove pravdi.
24 Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.
Razumnomu je na licu mudrost, a oèi bezumniku vrljaju nakraj zemlje.
25 Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
Žalost je ocu svojemu sin bezuman, i jad roditeljci svojoj.
26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.
Nije dobro globiti pravednika, ni da knezovi biju koga što je radio pravo.
27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
Usteže rijeèi svoje èovjek koji zna, i tiha je duha èovjek razuman.
28 Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
I bezuman kad muèi, misli se da je mudar, i razuman, kad stiskuje usne svoje.
