Ordsprogene 17
1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
[Melior est buccella sicca cum gaudio quam domus plena victimis cum jurgio.
2 Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.
Servus sapiens dominabitur filiis stultis, et inter fratres hæreditatem dividet.
3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
Sicut igne probatur argentum et aurum camino, ita corda probat Dominus.
4 Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
Malus obedit linguæ iniquæ, et fallax obtemperat labiis mendacibus.
5 Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
Qui despicit pauperem exprobrat factori ejus, et qui ruina lætatur alterius non erit impunitus.
6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
Corona senum filii filiorum, et gloria filiorum patres eorum.
7 Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
Non decent stultum verba composita, nec principem labium mentiens.
8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
Gemma gratissima exspectatio præstolantis; quocumque se vertit, prudenter intelligit.
9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
Qui celat delictum quærit amicitias; qui altero sermone repetit, separat fœderatos.
10 Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.
Plus proficit correptio apud prudentem, quam centum plagæ apud stultum.
11 Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.
Semper jurgia quærit malus: angelus autem crudelis mittetur contra eum.
12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.
Expedit magis ursæ occurrere raptis fœtibus, quam fatuo confidenti in stultitia sua.
13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
Qui reddit mala pro bonis, non recedet malum de domo ejus.
14 At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
Qui dimittit aquam caput est jurgiorum, et antequam patiatur contumeliam judicium deserit.]
15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
[Qui justificat impium, et qui condemnat justum, abominabilis est uterque apud Deum.
16 Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?
Quid prodest stulto habere divitias, cum sapientiam emere non possit? Qui altum facit domum suam quærit ruinam, et qui evitat discere incidet in mala.
17 Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
Omni tempore diligit qui amicus est, et frater in angustiis comprobatur.
18 Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.
Stultus homo plaudet manibus, cum spoponderit pro amico suo.
19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.
Qui meditatur discordias diligit rixas, et qui exaltat ostium quærit ruinam.
20 Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.
Qui perversi cordis est non inveniet bonum, et qui vertit linguam incidet in malum.
21 Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.
Natus est stultus in ignominiam suam; sed nec pater in fatuo lætabitur.
22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.
Animus gaudens ætatem floridam facit; spiritus tristis exsiccat ossa.
23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
Munera de sinu impius accipit, ut pervertat semitas judicii.
24 Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.
In facie prudentis lucet sapientia; oculi stultorum in finibus terræ.
25 Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
Ira patris filius stultus, et dolor matris quæ genuit eum.
26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.
Non est bonum damnum inferre justo, nec percutere principem qui recta judicat.
27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
Qui moderatur sermones suos doctus et prudens est, et pretiosi spiritus vir eruditus.
28 Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
Stultus quoque, si tacuerit, sapiens reputabitur, et si compresserit labia sua, intelligens.]
