< Ordsprogene 17 >

1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
Wo in kang bread mahi ke inse misla, liki na in wi kufwa in sie lohm ma oasr akukuin we.
2 Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.
Sie mwet kulansap su oaru ac lalmwetmet fah fulat liki sie wen sununta nutin mwet kacto lal, ouinge el ac wi usrui ma lun tulik nutin mwet kacto lal.
3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
Gold ac silver uh srikeyuk ke e, ac insien mwet uh srikeyuk sin LEUM GOD.
4 Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
Mwet koluk uh lohang nu ke nunak koluk, ac mwet kikiap lungse lohng kas kikiap.
5 Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
Kom fin aksruksruki mwet sukasrup, kom aklusrongtenye God su oralosla. Ac fah kaiyuk kom, kom fin engankin ongoiya lun mwet ngia.
6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
Mwet matu uh engankin tulik nutin tulik natulos, oapana ke tulik uh engankin papa tumalos.
7 Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
Sufal mwet leum in fahk kas kikiap, oayapa kas wo tia tuku sin sie mwet lalfon.
8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
Kutu mwet uh nunku mu eyeinse uh oana mwenmen. Elos lulalfongi mu ku in sang ma nukewa nu selos.
9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
Kom fin lungse mwet in lungse kom, kom nunak munas nu selos ke ma koluk elos oru nu sum. Kom fin sikalani in sramsramkin, ac ku in kunauselik inmasrlon sie kawuk.
10 Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.
Kas in kaiyuk sefanna ku in aksuwosyela sie mwet lalmwetmet, a sringsring siofok tia ku in aksuwosyela sie mwet lalfon.
11 Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.
Mwet koluk elos purakak akukuin pacl nukewa, na ac fah supweyukla sie mwet roso sulallal in lainulos.
12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.
Kom fin osun nu sin soko bear ma pisrapasrla natu natul, ac srik sensen lom liki kom fin osun nu sin sie mwet lalfon kafofo ke orekma lusrongten lal.
13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
Kom fin eis ma wo ac folokin ke ma koluk, ma koluk fah tia ku in wanginla liki lohm sum.
14 At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
Mutaweyen sie akukuin oana ke sie dam tufahna srasrelik, ke ma inge tulokinya akukuin sac meet liki ac yokelik.
15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
Aksukosokye sie mwet koluk, ku kapriya sie mwet wangin mwata — lumah luo inge kewa srungayuk sin LEUM GOD.
16 Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?
Wangin sripa sie mwet lalfon in sisla mani nu ke lutlut, mweyen wangin etauk sel.
17 Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
Mwet kawuk uh akkalemye lungse lalos pacl nukewa. Ma kunen sou uh in akasrui ke pacl upa.
18 Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.
Mwet na wangin nunak la pa ac orek wulela in akfalye soemoul lun siena mwet.
19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.
Mwet su lungse ma koluk elos lungse orek lokoalok. Kom fin konkin mwe kasrup lom pacl nukewa, kom purakak lokoalok.
20 Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.
Elos su nunak koluk ac kaskas koluk, ac fah wangin ma wo nu selos, a ongoiya mukena.
21 Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.
Mwe na asor ac toasr nu sin sie papa ma tulik natul uh oru ma lalfon.
22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.
Inse engan mwe akkeye monum. A el su kwacna inse toasr, fah akmunasye manol.
23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
Mwet nununku sesuwos elos eis mwe eyeinse in lukma. Ke ouinge uh nununku suwohs tiana orekla.
24 Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.
Mwet lalkung elos sulela in akwot nu ke soko inkanek lalmwetmet, a mwet lalfon uh takusrkusr ke inkanek puspis.
25 Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
Sie tulik lalfon el mwe toasr nu sin papa tumal, ac akmwenye insien nina kiyal.
26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.
Tia wo in sang kaiyuk nu sin mwet wangin mwata, ku kalyeiyuk mwet oru ma pwaye. Fin ouinge, nununku uh kihla.
27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
Mwet lalmwetmet na pwaye elos tia oalinkas. Mwet ma muta misla pa liyaten uh.
28 Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
Sie mwet lalfon fin muta misla ac tia sramsram, ku in nunkeyuk mu el lalmwetmet.

< Ordsprogene 17 >