Ordsprogene 17
1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
Bolji je zalogaj suha kruha s mirom nego sa svađom kuća puna žrtvene pečenke.
2 Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.
Razuman sluga vlada nad sinom sramotnim i s braćom će dijeliti baštinu.
3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
Taljika je za srebro i peć za zlato, a srca iskušava Jahve sam.
4 Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
Zločinac rado sluša usne prijevarne, i lažac spremno prisluškuje pogubnu jeziku.
5 Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
Tko se ruga siromahu, podruguje se Stvoritelju njegovu, i tko se veseli nesreći, ne ostaje bez kazne.
6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
Unuci su vijenac starcima, a sinovima ures oci njihovi.
7 Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.
Ne dolikuje budali uzvišena besjeda, a još manje odličniku usne lažljive.
8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
Dar je čarobni kamen u očima onoga koji ga daje: kamo se god okrene, uspijeva.
9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
Tko prikriva prijestup, traži ljubav, a tko glasinu širi, razgoni prijatelje.
10 Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.
Razumna se ukor jače doima nego bezumna stotina udaraca.
11 Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.
Opak čovjek ide samo za zlom, ali se okrutan glasnik šalje na nj.
12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.
Bolje je nabasati na medvjedicu kojoj ugrabiše mlade nego na bezumnika u njegovoj ludosti.
13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
Tko dobro zlom uzvraća neće ukloniti nesreću od doma svojeg.
14 At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
Zametnuti svađu isto je kao pustiti poplavu: stoga prije nego svađa izbije, udalji se!
15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
Tko opravdava krivoga i tko osuđuje pravoga, obojica su mrski Jahvi.
16 Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?
Čemu novac u ruci bezumnomu? Da njime mudrost kupi, kad nema razbora!
17 Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
Prijatelj ljubi u svako vrijeme, a u nevolji i bratom postaje.
18 Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.
Nerazuman čovjek daje ruku i jamči pred svojim bližnjim.
19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.
Grijeh ljubi tko ljubi svađu, i tko visoko diže svoja vrata, traži propast.
20 Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.
Opak srcem ne nalazi sreće, i komu je jezik zao, zapada u nesreću.
21 Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.
Tko rodi bezumna, na tugu mu je; a nije veseo ni otac budale.
22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.
Veselo je srce izvrstan lijek, a neveseo duh suši kosti.
23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
Opaki prima dar iz njedara da bi iskrivio putove pravici.
24 Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.
Razuman ima mudrost pred sobom, a bezumniku su oči na kraj zemlje.
25 Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
Briga je ocu bezuman sin i žalost roditeljki svojoj.
26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.
Ne valja kažnjavati pravednika, a nije pravo ni tući odličnike.
27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
Tko usteže svoje riječi, razumije mudrost, i razuman je čovjek mirna duha.
28 Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
I luđak se smatra mudrim kada šuti i razumnim kad susteže svoje usne.
