Ordsprogene 17

1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

设筵满屋，大家相争， 不如有块干饼，大家相安。

2 Klog Træl bliver Herre over daarlig Søn og faar lod og del mellem Brødre.

仆人办事聪明，必管辖贻羞之子， 又在众子中同分产业。

3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

鼎为炼银，炉为炼金； 惟有耶和华熬炼人心。

4 Den onde hører paa onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

行恶的，留心听奸诈之言； 说谎的，侧耳听邪恶之语。

5 Hvo Fattigmand spotter, haaner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

戏笑穷人的，是辱没造他的主； 幸灾乐祸的，必不免受罚。

6 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

子孙为老人的冠冕； 父亲是儿女的荣耀。

7 Ypperlig Tale er ej for en Daare, end mindre da Løgn for den, som er ædel.

愚顽人说美言本不相宜， 何况君王说谎话呢？

8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

贿赂在馈送的人眼中看为宝玉， 随处运动都得顺利。

9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

遮掩人过的，寻求人爱； 屡次挑错的，离间密友。

10 Bedre virker Skænd paa forstandig end hundrede Slag paa en Taabe.

一句责备话深入聪明人的心， 强如责打愚昧人一百下。

11 Den onde har kun Genstridighed for, men et skaanselsløst Bud er udsendt imod ham.

恶人只寻背叛， 所以必有严厉的使者奉差攻击他。

12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Taabe udi hans Daarskab.

宁可遇见丢崽子的母熊， 不可遇见正行愚妄的愚昧人。

13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

以恶报善的， 祸患必不离他的家。

14 At yppe Strid er at aabne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

纷争的起头如水放开， 所以，在争闹之先必当止息争竞。

15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

定恶人为义的，定义人为恶的， 这都为耶和华所憎恶。

16 Hvad hjælper Penge i Taabens Haand til at købe ham Visdom, naar Viddet mangler?

愚昧人既无聪明， 为何手拿价银买智慧呢？

17 Ven viser Kærlighed naar som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

朋友乃时常亲爱， 弟兄为患难而生。

18 Mand uden Vid giver Haandslag og gaar i Borgen for Næsten.

在邻舍面前击掌作保 乃是无知的人。

19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attraa Fald.

喜爱争竞的，是喜爱过犯； 高立家门的，乃自取败坏。

20 Ej finder man Lykke, naar Hjertet er vrangt, man falder i Vaade, naar Tungen er falsk.

心存邪僻的，寻不着好处； 舌弄是非的，陷在祸患中。

21 Den, der avler en Taabe, faar Sorg, Daarens Fader er ikke glad.

生愚昧子的，必自愁苦； 愚顽人的父毫无喜乐。

22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.

喜乐的心乃是良药； 忧伤的灵使骨枯干。

23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

恶人暗中受贿赂， 为要颠倒判断。

24 Visdom staar den forstandige for Øje, Taabens Blik er ved Jordens Ende.

明哲人眼前有智慧； 愚昧人眼望地极。

25 Taabelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

愚昧子使父亲愁烦， 使母亲忧苦。

26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.

刑罚义人为不善； 责打君子为不义。

27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

寡少言语的，有知识； 性情温良的，有聪明。

28 Selv Daaren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.

愚昧人若静默不言也可算为智慧； 闭口不说也可算为聪明。