Ordsprogene 16
1 Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
Köngüldiki niyetler insan’gha tewedur; Biraq tilning jawabi Perwerdigarning ilkididur.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.
Insan özining hemme qilghan ishini pak dep biler; Lékin qelbdiki niyetlerni Perwerdigar tarazigha sélip tartip körer.
3 Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.
Niyet qilghan ishliringni Perwerdigargha tapshurghin, Shundaq qilghanda pilanliring piship chiqar.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.
Perwerdigar barliq mewjudiyetning herbirini melum meqset bilen apiride qilghan; Hetta yamanlarnimu balayi’apet küni üchün yaratqandur.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Tekebburluqqa tolghan köngüllerning herbiri Perwerdigargha yirginchliktur; Qol tutushup birleshsimu, jazasiz qalmas.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
Muhebbet-shepqet we heqiqet bilen gunahlar kafaret qilinip yépilar; Perwerdigardin eyminish ademlerni yamanliqtin xaliy qilar.
7 Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Ademning ishliri Perwerdigarni xursen qilsa, U hetta düshmenlirinimu uning bilen inaqlashturar.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Halal alghan az, Haram alghan köptin ewzeldur.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Insan könglide öz yolini toxtitar; Emma qedemlirini toghrilaydighan Perwerdigardur.
10 Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.
Hetta padishahning lewlirige qaritip epsun oqulsimu, Uning aghzi toghra hökümdin chetnimes.
11 Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
Adil taraza-mizanlar Perwerdigargha xastur; Taraza tashlirining hemmisini U yasighandur.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Padishah rezillik qilsa yirginchliktur, Chünki text heqqaniyet bilenla mehkem turar.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Heqqaniy sözligen lewler padishahlarning xursenlikidur; Ular durus sözligüchilerni yaxshi körer.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Padishahning qehri goya ölümning elchisidur; Biraq dana kishi [uning ghezipini] tinchlandurar.
15 I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.
Padishahning chirayining nuri kishige jan kirgüzer; Uning shepqiti waqtida yaghqan «kéyinki yamghur»dur.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
Danaliq élish altun élishtin neqeder ewzeldur; Yorutulushni tallash kümüshni tallashtin shunche üstündur!
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.
Durus ademning égiz kötürülgen yoli yamanliqtin ayrilishtur; Öz yoligha éhtiyat qilghan kishi jénini saqlap qalar.
18 Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Meghrurluq halak bolushtin awwal kéler, Tekebburluq yiqilishtin awwal kéler.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
Kemter bolup miskinler bilen bardi-keldide bolush, Tekebburlar bilen haram mal bölüshkendin ewzeldur.
20 Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.
Kimki ishni pem-paraset bilen qilsa payda tapar; Perwerdigargha tayan’ghan bolsa, bext-saadet körer.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
Köngli dana kishi segek atilar; Yéqimliq sözler ademlerning bilimini ashurar.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.
Pem-paraset özige ige bolghanlargha hayatliqning buliqidur; Eqilsizlerge telim bermekning özi eqilsizliktur.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.
Aqilane kishining qelbi aghzidin eqil chiqirar; Uning lewzige bilimni ziyade qilar.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Yéqimliq sözler goya heseldur; Köngüllerni xush qilip ten’ge dawadur.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Adem balisigha toghridek körünidighan bir yol bar, Lékin aqiwiti halaketke baridighan yollardur.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.
Ishligüchining ishtiyi uni ishqa salar; Uning qarni uninggha heydekchilik qilar.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.
Muttehem kishi yaman gepni kolap yürer; Uning lewliri lawuldap turghan otqa oxshar.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
Egri adem jédel-majira tughdurghuchidur; Gheywetchi yéqin dostlarni ayriwéter.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
Zorawan kishi yéqin adimini azdurar; Uni yaman yolgha bashlap kirer.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
Közini yumuwalghan kishi yaman niyetni oylar; Léwini chishligen kishi yamanliqqa teyyardur.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.
Heqqaniyet yolida aqarghan chach, Ademning shöhret tajidur.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Asan achchiqlimaydighan kishi palwandin ewzeldur; Özini tutuwalghan sheher alghandinmu üstündur.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
Chek étekke tashlan’ghini bilen, Lékin netijisi pütünley Perwerdigardindur.
