Ordsprogene 16
1 Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
Hjertets råd hører mennesket til, men fra Herren får tungen sitt svar.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.
Alle en manns veier er rene i hans egne øine, men Herren veier åndene.
3 Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.
Legg dine gjerninger på Herren, så skal dine råd ha fremgang.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.
Herren har gjort hver ting til dens øiemed, også den ugudelige til straffens dag.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Enhver overmodig er en vederstyggelighet for Herren; visselig, en slik mann blir ikke ustraffet.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
Ved kjærlighet og trofasthet utsones misgjerning, og den som frykter Herren, holder sig fra det onde.
7 Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Når Herren har behag i en manns ferd, da gjør han at endog hans fiender holder fred med ham.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Bedre er lite med rettferdighet enn stor vinning med urett.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Menneskets hjerte tenker ut sin vei, men Herren styrer hans gang.
10 Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.
Guddoms-ord er på kongens leber; hans munn skal ikke forsynde sig når han dømmer.
11 Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
Rett vekt og rette vektskåler hører Herren til; alle vektstener i pungen er hans verk.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Ugudelige gjerninger er en vederstyggelighet for konger; for ved rettferdighet blir tronen trygget.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Rettferdige leber er til velbehag for konger, og den som taler det som rett er, elsker de.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
En konges vrede er dødens bud, men en vis mann stiller vreden.
15 I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.
I lyset fra kongens åsyn er det liv, og hans nåde er som en sky med vårregn.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
Å vinne visdom - hvor meget bedre er det ikke enn gull! Og å vinne forstand er mere verdt enn sølv.
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.
De opriktiges vei er å holde sig fra det onde; den som akter på sin vei, bevarer sitt liv.
18 Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Forut for undergang går overmot, og forut for fall stolt mot.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
Det er bedre å være ydmyk sammen med dem som er i nød, enn å dele bytte med de overmodige.
20 Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.
Den som akter på ordet, skal finne lykke, og den som setter sin lit til Herren, er salig.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
Den som er vis i hjertet, blir kalt forstandig, og lebers sødme fremmer lærdom.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.
Klokskap er en livsens kilde for dem som eier den, men dårers straff er deres egen dårskap.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.
Den vises hjerte gjør hans munn forstandig og legger mere og mere lærdom på hans leber.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Milde ord er kostelig honning, søt for sjelen og en lægedom for kroppen.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Mangen vei tykkes en mann rett, men enden på det er dødens veier.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.
Arbeiderens sult arbeider for ham; for hans munn driver ham frem.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.
En niding graver en ulykkesgrav, og på hans leber er det likesom en fortærende ild.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
En falsk mann volder trette, og en øretuter skiller venn fra venn.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
En voldsmann forlokker sin næste og fører ham inn på en vei som ikke er god.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
Den som lukker sine øine for å tenke på svik, og den som kniper sine leber sammen, han har allerede fullført det onde.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.
Grå hår er en fager krone; den finnes på rettferdighets vei.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Den langmodige er bedre enn en veldig helt, og den som styrer sitt sinn, er bedre enn den som inntar en by.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
I kappens fold rystes loddet, men avgjørelsen kommer alltid fra Herren.
