Ordsprogene 16
1 Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
Hominis est animam præparare: et Domini gubernare linguam.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.
Omnes viæ hominis patent oculis eius: spirituum ponderator est Dominus.
3 Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.
Revela Domino opera tua, et dirigentur cogitationes tuæ.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.
Universa propter semetipsum operatus est Dominus: impium quoque ad diem malum.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Abominatio Domini est omnis arrogans: etiamsi manus ad manum fuerit, non est innocens. Initium viæ bonæ, facere iustitiam: accepta est autem apud Deum magis, quam immolare hostias.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
Misericordia et veritate redimitur iniquitas: et in timore Domini declinatur a malo.
7 Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Cum placuerint Domino viæ hominis, inimicos quoque eius convertet ad pacem.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Melius est parum cum iustitia, quam multi fructus cum iniquitate.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Cor hominis disponit viam suam: sed Domini est dirigere gressus eius.
10 Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.
Divinatio in labiis regis, in iudicio non errabit os eius.
11 Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
Pondus et statera iudicia Domini sunt: et opera eius omnes lapides sacculi.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Abominabiles regi qui agunt impie: quoniam iustitia firmatur solium.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Voluntas regum labia iusta: qui recta loquitur, diligetur:
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Indignatio regis, nuncii mortis: et vir sapiens placabit eam.
15 I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.
In hilaritate vultus regis, vita: et clementia eius quasi imber serotinus.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
Posside sapientiam, quia auro melior est: et acquire prudentiam, quia pretiosior est argento.
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.
Semita iustorum declinat mala: custos animæ suæ servat viam suam.
18 Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Contritionem præcedit superbia: et ante ruinam exaltatur spiritus.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
Melius est humiliari cum mitibus, quam dividere spolia cum superbis.
20 Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.
Eruditus in verbo reperiet bona: et qui sperat in Domino, beatus est.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
Qui sapiens est corde, appellabitur prudens: et qui dulcis eloquio, maiora percipiet.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.
Fons vitæ eruditio possidentis: doctrina stultorum fatuitas.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.
Cor sapientis erudiet os eius: et labiis eius addet gratiam.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Favus mellis, composita verba: dulcedo animæ, sanitas ossium.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Est via quæ videtur homini recta: et novissima eius ducunt ad mortem.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.
Anima laborantis laborat sibi, quia compulit eum os suum:
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.
Vir impius fodit malum, et in labiis eius ignis ardescit.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
Homo perversus suscitat lites: et verbosus separat principes.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
Vir iniquus lactat amicum suum: et ducit eum per viam non bonam.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
Qui attonitis oculis cogitat prava, mordens labia sua perficit malum.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.
Corona dignitatis senectus, quæ in viis iustitiæ reperietur.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Melior est patiens viro forti: et qui dominatur animo suo, expugnatore urbium.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
Sortes mittuntur in sinum, sed a Domino temperantur.
