Ordsprogene 16

1 Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.

Kut ku in oru pwapa lasr, tusruktu kas safla kac uh ma lun God.

2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.

Kom ac nunku mu ma nukewa kom oru uh suwohs, tuh LEUM GOD El liye nunak lun insiom.

3 Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.

Siyuk LEUM GOD Elan akinsewowoye pwapa lom, na kom ac fah ku in orala.

4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.

Ma nukewa LEUM GOD El orala ac oasr saflaiya; na saflaiyen mwet koluk uh pa in sikiyukla.

5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.

LEUM GOD El srunga mwet nukewa su filang. El ac fah tia lela elos in kaingkunla mwe kaiyuk nu selos.

6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.

Kom in oaru ac inse pwaye, ac God El fah nunak munas ke ma koluk lom. Alfulatye LEUM GOD na wangin ma koluk ac fah sikyak nu sum.

7 Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.

Pacl kom akinsewowoye LEUM GOD, mwet lokoalok lom uh ac ekla mwet kawuk lom.

8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.

Kom fin eis srik ke inkanek suwohs, wo liki ke kom eis yohk ke inkanek sesuwos.

9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.

Kom ku in lumahla ma kom ac oru, a God pa ac oakiya inkanek lom.

10 Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.

Tokosra el kaskas ke ku sin God me; na sulela lal pwaye pacl nukewa.

11 Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.

LEUM GOD El lungse tuh mwe paun ac mwe srikasrak nukewa in suwohs, ac molin mwe kuka in fal.

12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.

Tokosra elos tia ku in lela ma koluk in orek, mweyen nununku suwohs pa oru sie mutunfacl in ku.

13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.

Sie tokosra el lungse lohng ma pwaye, ac el insewowo selos su kaskas suwohs.

14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.

Mwet lalmwetmet elos srike in akenganye tokosra, mweyen el fin kasrkusrakak, ac ku in oasr mwet misa.

15 I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.

Sie tokosra fin insewowo sum, ac mwe insewowo nu ke moul lom; oana ke pukunyeng use af ke pacl mut.

16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.

Arulana wo in oasr lalmwetmet ac etauk, liki in oasr gold ac silver.

17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.

Mwet wo elos fufahsryesr ke soko inkanek ma ac tia kololos nu ke ma koluk; ouinge karinganang acn kom fahsr nu we — mweyen ac ku in molela moul lom.

18 Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.

Inse fulat ac kol nu ke ongoiya lulap, ac mwet filang elos ac ikori.

19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.

Wo kom in inse pusisel ac sukasrup, liki na kom in weang mwet inse fulat ac ipeis ke ma wap ma elos pisrala.

20 Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.

Lohang nu ke ma lutiyuk kom kac, na kom ac fah eis moul wo ouiya. Lulalfongi in LEUM GOD ac kom ac fah engan.

21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.

Sie mwet lalmwetmet akilenyuk ke etauk lal. Fin wo kas in luti lal, mwet uh ac insewowo in lutlut sel.

22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.

Etauk el sie unon lun moul nu selos su lalmwetmet, a kom fin srike in luti mwet lalfon, kom sisla pacl lom ke wangin.

23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.

Mwet lalmwetmet elos nunkala mau meet liki elos kaskas; na ma elos fahk uh mwet uh engan in lohng.

24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.

Kas kulang uh emwem oana honey — wo emah, ac wo pac nu ke mano.

25 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.

Inkanek soko ma kom nunku mu pwaya uh, sahp ac kolkomla nu ke misa.

26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.

Masrinsral lun sie mwet ac oru el orekma upa, tuh in ku in oasr mwe mongo nal.

27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.

Mwet koluk elos suk inkanek in aklokoalokye mwet. Kas lalos uh firirrir oana e.

28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.

Lesrik uh srumunyukelik sin mwet koluk. Elos purakak lokoalok ac kunausla inmasrlon kawuk uh.

29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.

Mwet sulallal elos kiapwela mwet kawuk lalos, ac kololosla nu ke mwe ongoiya.

30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.

Taran mwet su kotmwet nu sum ac kikiap in israsr, mweyen oasr ma koluk elos akoo.

31 Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.

Lacnen suwoswos pa moul loeleos, ac aunsuf fiaya el oana sie tefuro wolana.

32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.

Mongfisrasr wo liki orek ku. Sifacna leum fom, wo liki in leumi siti puspis.

33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.

Mwet uh susfa in konauk ma lungse lun God, tusruktu God pa sulela top nu kac.