< Ordsprogene 16 >

1 Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
O KA makaukau o ko ke kanaka naau, A me ka pane ana o ke elelo, no Iehova mai ia.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.
O na aoao a pau o ke kanaka ua maemae i kona maka iho; Aka, kaupaona o Iehova i na uhane.
3 Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.
E hooili aku i kau mau hana maluna o Iehova, A e hookupaaia kou mau manao.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.
Hana iho la o Iehova i na mea a pau nona iho; I ka mea hewa hoi kekahi no ka la e poiuo ai.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
He hoopailua ia Iehova na naau kiekie a pau; Ina e kui kahi lima i kahi lima, aole nae e ole kona hoopaiia.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
Ma ka lokomaikai a me ka oiaio ua kalaia ka hewa; Ma ka makau ia Iehova ka haalele ana i ka hewa.
7 Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
I ka manao oluolu ana o Iehova i ka aoao o ke kanaka, Noho launa no kona poe enemi ia ia.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Maikai kahi mea iki me ka pono hoi kekahi, Mamua o ka waiwai nui ke pono ole.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Noonoo iho la ko ke kanaka naau i kona aoao iho; Aka, na Iehova e alakai i kona mau kapuwai.
10 Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.
Aia ka olelo kupono ma na lehelehe o ke alii; Ma ka hooponopono ana aole i hewa kona waha.
11 Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
O ke kaupaona a me na mea anapaona pololei, na Iehova no ia; O kana hana no na mea anapaona a pau iloko o ka eke.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
He mea hoopailua no na alii ke hana hewa; No ka mea, ma ka pono i paa'i ka nohoalii.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
O ka makemake o na'lii. oia na lehelehe pono, A o ka mea olelo pololei, oia ka i alohaia.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
O ka huhu o ke alii, o na elele ia no ka make; O ke kanaka akamai, oia ke hoomaalili aku.
15 I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.
Ma ka maka oluolu o ke alii ke ola, O kona lokomaikai hoi ua like me ke ao i ke kuaua hope.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
O ka loaa ana o ke akamai, ua maikai ia mamua o ke gula; O ka loaa ana o ka naauao, e pono ke kohoia mamua o ke kala.
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.
O ke alanui o ka poe pololei, hele ae la ia mai ka hewa aku; O ka mea malama i kona uhane, oia ke kiai i kona aoao.
18 Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Mamua o ka hina ana, ka haaheo, A mamua o ka haule ana ka naau kiekie.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
E aho ka naau haahaa iwaena o ka poe akahai, Mamua o ka hoopuunaue ana i ka waiwai pio me ka poe haaheo.
20 Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.
O ka mea huli pono i kekahi mea e loaa ia ia ka maikai: O ka mea paulele ia Iehova e pomaikai ana oia.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
O ka mea naau akamai, e kapaia he naauao; Ma ka oluolu o na lehelehe e mahuahua ai ka ike.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.
He punawai ola ka naauao i ka mea nona ia; O ke aoia mai o ka poe lapuwale, he lapuwale no ia.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.
O ka mea naauao, ao no oia i kona waha iho; Hooponopono hoi oia i kona mau lehelehe.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
He mea ono na olelo oluolu. He ono i ka uhane, a he ola i ka iwi.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Pololei kekahi aoao i ko ke kanaka manao; Aka, o kona hope, oia na aoao o ka make.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.
O ka mea hana, hana oia nana iho: O kona waha ka i koi mai ia ia.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.
O ke kanaka aia, huai oia i ka ino; A ma kona mau lehelehe he ahi e aa ana.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
O ke kanaka hoopaapaa, hoeueu oia i ka hakaka; A o ka mea holoholo olelo, hookaawale no ia i na makamaka.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
O ke kanaka huhu, hoowalewale oia i kona hoalauna, Alakai hoi ia ia ma ka aoao maikai ole.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
Hoopili oia i kona mau maka e noonoo ino ana: Naunau oia i kona lehelehe a hoomaopopo i ka hewa.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.
He lei naui ke poohina, Ke loaa ia ma ka aoao o ka pono.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Maikai ke ahonui mamua o ka ikaika; A o ka mea hoomalu i kona uhane mamua o ka mea hoopio I ke kulanakanhale.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
Ma ka puolo i hooleiia ai ka hailona, Na Iehova nae ka hooponopono ana.

< Ordsprogene 16 >