Ordsprogene 16
1 Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
It perteyneth to man to make redi the soule; and it perteyneth to the Lord to gouerne the tunge.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.
Alle the weies of men ben opyn to the iyen of God; the Lord is a weiere of spiritis.
3 Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.
Schewe thi werkys to the Lord; and thi thouytis schulen be dressid.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.
The Lord wrouyte alle thingis for hym silf; and he made redi a wickid man to the yuel dai.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Abhomynacioun of the Lord is ech proude man; yhe, thouy the hond is to the hond, he schal not be innocent. The bigynnyng of good weie is to do riytwisnesse; forsothe it is more acceptable at God, than to offre sacrifices.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
Wickidnesse is ayen bouyt bi merci and treuthe; and me bowith awei fro yuel bi the drede of the Lord.
7 Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Whanne the weyes of man plesen the Lord, he schal conuerte, yhe, hise enemyes to pees.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Betere is a litil with riytfulnesse, than many fruytis with wickidnesse.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
The herte of a man schal dispose his weie; but it perteyneth to the Lord to dresse hise steppis.
10 Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.
Dyuynyng is in the lippis of a king; his mouth schal not erre in doom.
11 Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
The domes of the Lord ben weiyte and a balaunce; and hise werkis ben alle the stoonys of the world.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Thei that don wickidli ben abhomynable to the king; for the trone of the rewme is maad stidfast bi riytfulnesse.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
The wille of kyngis is iust lippis; he that spekith riytful thingis, schal be dressid.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Indignacioun of the kyng is messangeris of deth; and a wijs man schal plese him.
15 I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.
Lijf is in the gladnesse of the `cheer of the king; and his merci is as a reyn comynge late.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
Welde thou wisdom, for it is betere than gold; and gete thou prudence, for it is precyousere than siluer.
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.
The path of iust men bowith awei yuelis; the kepere of his soule kepith his weie.
18 Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Pride goith bifore sorewe; and the spirit schal be enhaunsid byfor fallyng.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
It is betere to be maad meke with mylde men, than to departe spuylis with proude men.
20 Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.
A lerned man in word schal fynde goodis; and he that hopith in the Lord is blessid.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
He that is wijs in herte, schal be clepid prudent; and he that is swete in speche, schal fynde grettere thingis.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.
The welle of lijf is the lernyng of him that weldith; the techyng of foolis is foli.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.
The herte of a wijs man schal teche his mouth; and schal encreesse grace to hise lippis.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Wordis wel set togidere is a coomb of hony; helthe of boonys is the swetnesse of soule.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
A weye is that semeth riytful to a man; and the laste thingis therof leden to deth.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.
The soule of a man trauelinge trauelith to hym silf; for his mouth compellide hym.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.
An vnwijs man diggith yuel; and fier brenneth in hise lippis.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
A weiward man reisith stryues; and a man ful of wordis departith princis.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
A wickid man flaterith his frend; and ledith hym bi a weie not good.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
He that thenkith schrewid thingis with iyen astonyed, bitith hise lippis, and parformeth yuel.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.
A coroun of dignyte is eelde, that schal be foundun in the weies of riytfulnesse.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
A pacient man is betere than a stronge man; and he that `is lord of his soule, is betere than an ouercomere of citees.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
Lottis ben sent into the bosum; but tho ben temperid of the Lord.
