Ordsprogene 16
1 Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.
Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
3 Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.
Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.
Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
7 Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
10 Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.
Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
11 Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
15 I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.
I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.
De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
18 Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
20 Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.
Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.
Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.
Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.
Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.
En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.
Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
