Ordsprogene 16
1 Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
Lungthin hoi pouknae teh tami e doeh, hatei laihoi bout deinae teh BAWIPA koehoi e doeh.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.
Tami hmunae pueng heh ama ni hmunae lahoi teh a thoung, hatei BAWIPA ni muitha hah yawcu dawk a khing.
3 Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.
Na thaw teh BAWIPA dawk poe haw na pouknae caksak lah ao han.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.
BAWIPA ni bangpueng hai ama hanelah a sak. Tamikathoutnaw haiyah thoenae kâhmo hnin hanelah sak e lah ao.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
A lungthin hoi kâoup e tami teh BAWIPA han lah panuet a tho, a lung kânging awh nakunghai, rek lah ao mingming han.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
Lungmanae hoi yonthanae lawkkatang teh BAWIPA takinae lahoi tami ni yonnae ouk a ceitakhai.
7 Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Tami e hringnuen ni BAWIPA a lungyouk torei teh, a taran hoi patenghai a kâpo sak.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Kamsoumhoehe lahoi moikapap tawn e hlak teh, lannae lahoi yitca tawn e ahawihnawn.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Tami e lungthin ni amae lamthung ouk a pouk, hatei BAWIPA ni teh a khoktakan hah ouk a hrawi.
10 Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.
Siangpahrang pahni dawk Cathut lawk pâpho hane ao, lawkcengnae koe a pahni a payon sak hanelah awm hoeh.
11 Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
Kânging e yawcu hoi khinglung teh BAWIPA e doeh, congko dawk e khinglung puenghai a kut thawtawknae doeh.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Thoenae lahoi sak e heh siangpahrang hanelah teh panuet a tho, bangkongtetpawiteh, bawitungkhung teh lannae lahoi caksak lah ao.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Lannae pahni teh siangpahrang hanelah konawmnae lah ao teh, lawkkatang kadeinaw hah a lungpataw.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Siangpahrang lungkhueknae teh duenae patounenaw patetlah ao, hatei tamilungkaang ni teh a roum sak han.
15 I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.
Siangpahrang mithmaiang dawk hringnae ao, a ngaikhainae teh a hnukteng e kho tâmai patetlah ao.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
Sui hlak hai lungangnae tawn e heh banghloimaw ahawi, hahoi ngun hlak hai thaipanueknae heh kârawi hanelah ao.
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.
Tamikalannaw e lamthung teh yonnae ceitakhai e hah doeh, a lamthung ka ring e ni a hringnae a ring.
18 Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Rawk hoehnahlan kâoupnae ao teh, rawp hoehnahlan lunglennae muitha ao.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
Kâoupnae lahoi lawphno kârei hlak teh, kârahnoumnae hoi ka rahnoumcalah o e ahawihnawn.
20 Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.
Kâhruetcuetcalah hoi lawk ka tarawi e ni hnokahawi a hmu vaiteh, BAWIPA ka kâuep e teh tami yawkahawi e doeh.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
Lungthin hoi a lungkaang e teh kho ka pouk e doeh tie lah ao vaiteh, lawkradip ni thoumthainae a pung sak.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.
Thaipanueknae heh ka tawn hanelah teh hringnae tuiphuek lah ao teh, tamipathunaw e cangkhainae teh pathunae doeh.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.
Tamilungkaang ni teh a pahni hah a cangkhai teh, a pahni hoi thoumthainae hah ouk a kâthap.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Lawkkahawi teh khoipha patetlah ao, hring nahanelah a radip teh hru hanelah damnae lah ao.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Tami pouknae lateh lamkalan lah a kamcu ei, apoutnae koe teh duenae lamthung doeh.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.
Thaw ka tawk e teh ama hanelah doeh a tawk, bangkongtetpawiteh a vonhlamnae pahni ni a patoun e doeh.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.
Cathut ka taket hoeh e ni thoenae tangkom a tai teh, a pahni teh hmaisaan patetlah ao.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
Lungthin longkawi ni kâyuenae cati a kahei teh, tamcueklawk ka dei e ni hai huiko a kapek.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
Kaisue e ni a imri a pasawtpanep teh, hawihoehnae lamthung dawk ouk a hrawi.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
A mitmasip teh kahawihoehe dueng doeh a pouk, a pahni a kâroe sak teh thoenae dueng doeh a tâco sak.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.
Lannae lamthung dawk hmu e lah awm pawiteh, sampo teh bawilennae bawilakhung doeh.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Athakaawme tami hlak a lungkasaw e tami ahawihnawn, a hringnae kâcakuep thai e kaukkung teh khopui ka lawm e hlak ahawihnawn.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
Congko dawk cungpam teh rayu lah ao, hatei laideitâtuengnae pueng teh BAWIPA e doeh.
