Ordsprogene 16
1 Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
Kawpoek ing khawkhaannaak taw thlanghqing a hutna awm nawh, awi hlatnaak taw Bawipa venna kaw ni.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.
Thlang ing amah poeknaak awh a lam boeih boeih thyym sak hy, cehlai Khawsa ingtaw kawlung ni a toek.
3 Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.
Na bibi boeih Bawipa kutawh hal lah. Cawhtaw na ngaihnaak boeih ni soep pe kaw.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.
Khawsa ing a hoei soepkep boeih ce Amah kawngaih amyihna a sai boeih ni, khawsak amak leekkhqi a zoseetnaak khawnghii awm sai pe hy.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Ak oek qu kawlungkhqi boeih Bawipa ing tuih nawh, kawlung kutoet mai seiawm, a toel kaana am hlah ti kawm uh.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
Qeennaak ingkaw awitak ing thawlhnaak dip sak thai nawh, Khawsa kqihchahnaak ing thlang ngawh thawlh ceh taak thai hy.
7 Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Khawsa ym kawina thlang ing khaw a sak awhtaw, a qaalkhqi mi qoepqui cana awm haih thai hy.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Amak thyymna theem khawzah huh anglakawh ak thyymna theem a khoeh huh leek hy.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Thlang, ak kawlung ing a sai ham kawi khawkhan moe, a khawngkham khqi boeih cetaw Khawsa ing a sawi ni.
10 Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.
Sangpahrang am hui lai awh ak thyym awitlyknaak awm nawh, am khakhui awhkawng amak thyym awi ap cawn ti kaw.
11 Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
Ak thyym tahnaak ingkaw tehnaak taw Bawipa a koena awm nawh, tahnaak sawngsa khui awhkaw ak qih boeih awm Amah a sai ni.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Sangpahrangkhqi ing amak thyymna bibi tuih uhy, ngawlhdoelh ce dyngnaak ingawh cak sak ham ami ngaih awh.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Ak thyym hui am lai ce Sangpahrangkhqi ing ym unawh, awithyym kqawn ce lungna uhy.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Sangpahrang kawsonaak taw thihnaak a dyihthingna awm nawh, cehlai thlakcyi ingtaw ak kawsonaak dip sak hy.
15 I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.
Sangpahrang a mikhai a hlampannaak awh hqingnaak awm nawh, ak kawzeelnaak taw khawtlan coeng a hu awhkaw cingmai amyih na ni.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
Sui anglakawh cyihnaak taak ve leek soeih mah hy! Oeih, ngun lakawh zaaksimnaak tyk ve leek soeih mah hy!
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.
Thlakdyng a cehnaak lam ing thawlh qei hy; a lam ak ngaihtaak thlang taw a hqingnaak ak ngaihtaak thlangna awm hy.
18 Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Oek qunaak taw plamthamnaak a hai benna cet nawh, soekloeknaak awm tluuknaak a hai benna ak cet ni.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
Thlak oek qu ingqawi thlang a khawh quk tei ak lakawh thlak khawdeng ingqawi thlak kaina phaih qu nawh awm leek ngai hy.
20 Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.
Toelnaak awi ak ngai thlang taw a khawsak vaan kawm saw, Khawsa ak ypnaak thlang taw a zoseen thlang ni.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
Kawlung ak cyi taw khawksiim thlangna awm kawm saw, awih tui ing simnaak pung sak hy.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.
Zaaksimnaak ve ak takkhqi ham taw hqingnak tui a phytnaak na awm nawh, thlakqawkhqi ham toelnaak ve qawnaak na coeng hy.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.
Thlakcyi ak kawlung ing a huui cawngpyi nawh, am lai simnaak ing tawmsap pe hy.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Awih leek taw khaawi amyihna, hqingnaak hamna aawi dikdik nawh, quh ham sadingnaak ni.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Thlang kawpoek awh lam ak thyymna ak dang a boetnaak awh thihnaak lamna ak awm lam awm hy.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.
Bi ak bi ing awk ai ngaihnaak camawh bi sai nawh, phoen phyinaak hamna bibi hy.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.
Thlak so soek ing theem amak leek sai ham poek nawh, am khaawh maih ling awm hy.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
Kawpoek amak leek ing hqehnaak syn nawh, thlang theetnaak ing beqoepkhqi kqeng sak hy.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
Khawsak amak leek ing a imcengkhqi sykzoek nawh seetnaak lam panpyih khqi hy.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
A mik ak hiim ing theem amak leek poeknaak ham hiim nawh, a huui ak cymbyp ing seetnaak pha sak hy.
31 Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.
Lukqawk sampai taw boeimangnaak lumyk ni; dyngnaak ing ni huh thaina a awm hy.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Kawkdung thlang taw thlang thakawm lakawh leek ngaih nawh, kawso ak yhthai thlang taw khaw ak tlyk lakawh leek ngai hy.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
Taicung taw phai khanawh hlamna awm seiawm ak thyym laitlyknaak taw Bawipa koe ni.
