Ordsprogene 15
1 Mildt svar stiller Vrede, saarende Ord vækker Nag.
Mulayim jawab ghezepni basar; Qopal söz achchiqni qozghar.
2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Daarskab strømmer fra Taabers Mund.
Aqilanilerning tili bilimni jari qilar; Exmeqning aghzi quruq gep töker.
3 Alle Vegne er HERRENS Øjne, de udspejder onde og gode.
Perwerdigarning közi her yerde yürer; Yaxshi-yamanlarni körüp turar.
4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesaar.
Shipa yetküzgüchi til xuddi bir «hayatliq derixi»dur; Tili egrilik kishining rohini sundurar.
5 Daare lader haant om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare paa Revselse.
Exmeq atisining terbiyisige pisent qilmas; Lékin atisining tenbihige qulaq salghan zérek bolar.
6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
Heqqaniyning öyide göherler köptur; Biraq yamanning tapawiti özige awarichilik tapar.
7 Vises Læber udstrør Kundskab, Taabers Hjerte er ikke ret.
Dananing lewliri bilim tarqitar; Exmeqning könglidin héch bilim chiqmas.
8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
Yamanlarning qurbanliqi Perwerdigargha yirginchliktur; Duruslarning duasi Uning xursenlikidur.
9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
Yamanlarning yoli Perwerdigargha yirginchliktur; Lékin heqqaniyetni intilip izdigüchini U yaxshi körer.
10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Toghra yoldin chiqqanlar azabliq terbiyini körer; Tenbihge öch bolghuchi öler.
Tehtisara we halaket Perwerdigarning köz aldida ochuq turghan yerde, Insan könglidiki oy-pikirni qandaqmu Uningdin yoshuralisun?! (Sheol h7585)
12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd gaar han ikke.
Hakawur tenbih bergüchini yaqturmas; U aqilanilerdin nesihet élishqa barmas.
13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
Köngül shad bolsa, xush chiray bolar; Derd-elem tartsa, rohi sunar.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Taabers Mund lægger Vind paa Daarskab.
Yorutulghan köngül bilimni izder; Eqilsizning aghzi nadanliqni ozuq qilar.
15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
Ézilgenlerning hemme künliri teste öter; Biraq shad köngül herkünini héyttek ötküzer.
16 Bedre lidet med HERRENS Frygt end store Skatte med Uro.
Zor bayliq bilen biaramliq tapqandin, Azgha shükür qilip, Perwerdigardin eymen’gen ewzel.
17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
Nepret ichide yégen bordaq göshte qilin’ghan katta ziyapettin, Méhir-muhebbet ichide yégen köktat ewzel.
18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
Térikkek kishi jédel chiqirar; Éghir-bésiq talash-tartishlarni tinchlandurar.
19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
Hurunning yoli tikenlik qashadur, Durus ademning yoli kötürülgen yoldek daghdamdur.
20 Viis Søn glæder sin Fader, Taabe til Menneske foragter sin Moder.
Dana oghul atisini shad qilar; Eqilsiz adem anisini kemsiter.
21 Daarskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt gaar lige frem.
Eqli yoq kishi exmeqliqi bilen xushtur; Yorutulghan kishi yolini toghrilap mangar.
22 Er der ikke holdt Raad, saa mislykkes Planer, de lykkes, naar mange raadslaar.
Meslihetsiz ish qilghanda nishanlar emelge ashmas; Meslihetchi köp bolghanda muddialar emelge ashurular.
23 Mand er glad, naar hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
Kishige jayida bergen jawabidin xush bolar, Del waqtida qilghan söz neqeder yaxshidur!
Hayatliq yoli eqilliq kishini yuqirigha bashlayduki, Uni chongqur tehtisaradin qutquzar. (Sheol h7585)
25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
Perwerdigar tekebburning öyini yuluwéter; Biraq U tul xotunlargha pasillarni turghuzar.
26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
Yamanlarning oy-pikri Perwerdigargha yirginchliktur; Biraq sap dilning sözliri söyümlüktur.
27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
Ach köz kishi öz ailisige awarichilik keltürer; Para élishqa nepretlen’gen kishi kün körer.
28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
Heqqaniy adem qandaq jawab bérishte qayta-qayta oylinar; Yaman ademning aghzidin shumluq töküler.
29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
Perwerdigar yaman ademdin yiraqtur; Biraq U heqqaniyning duasini anglar.
30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
Xush közler köngülni shadlandurar; Xush xewer ustixanlargha gösh-may qondurar.
31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
Hayatliqqa élip baridighan tenbihke qulaq salghan kishi danalarning qataridin orun alar.
32 Hvo Tugt forsmaar, lader haant om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
Terbiyeni ret qilghan öz jénini xar qilar; Tenbihge qulaq salghan yorutular.
33 HERRENS Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
Perwerdigardin qorqush ademge danaliq ögiter; Awwal kemterlik bolsa, andin shöhret kéler.
