< Ordsprogene 15 >
1 Mildt svar stiller Vrede, saarende Ord vækker Nag.
Okuddamu n’eggonjebwa kumalawo ekiruyi, naye ekigambo eky’obukambwe kisaanuula obusungu.
2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Daarskab strømmer fra Taabers Mund.
Olulimi lw’omugezi lwogera by’amagezi, naye akamwa k’abasirusiru kafukumula busirusiru bwereere.
3 Alle Vegne er HERRENS Øjne, de udspejder onde og gode.
Amaaso ga Mukama galaba buli wantu, alaba abatuukirivu n’abakozi b’ebibi.
4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesaar.
Olulimi oluzimba muti gwa bulamu, naye olulimi olulimba lubetenta omutima.
5 Daare lader haant om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare paa Revselse.
Omusirusiru anyooma okubuulirirwa kwa kitaawe, naye omutegeevu assaayo omwoyo eri okunenyezebwa.
6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
Mu nnyumba y’omutuukirivu mubaamu obugagga bungi, naye omukozi w’ebibi by’afuna, bimuleetera emitawaana.
7 Vises Læber udstrør Kundskab, Taabers Hjerte er ikke ret.
Akamwa k’amagezi kabunyisa okumanya, naye omutima gw’abasirusiru si bwe gukola.
8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
Ssaddaaka y’aboonoonyi ya muzizo eri Mukama, naye okusaba kw’abalongoofu lye ssanyu lye.
9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
Ekkubo ly’omwonoonyi lya muzizo eri Mukama, naye Mukama ayagala oyo anoonya obutuukirivu.
10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Oyo aleka ekkubo ettuufu alikangavvulwa n’amaanyi, n’oyo akyawa okunenyezebwa alifa.
11 Dødsrige og Afgrund ligger aabne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol )
Okufa n’okuzikirira biri mu maaso ga Mukama, n’okulaba alaba nnyo emitima gy’abaana b’abantu! (Sheol )
12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd gaar han ikke.
Omunyoomi tayagala kunenyezebwa, era teeyeebuuza ku b’amagezi.
13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
Omutima omusanyufu guleeta essanyu ku maaso, naye omutima omunyiikaavu gunafuya emmeeme.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Taabers Mund lægger Vind paa Daarskab.
Omutima omutegeevu gunoonya okumanya, naye akamwa k’abasirusiru kalya busirusiru.
15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
Omuntu bw’aba omunyiikaavu, buli kimu kimwononekera, naye omutima omusanyufu gujaguza buli kaseera.
16 Bedre lidet med HERRENS Frygt end store Skatte med Uro.
Okuba n’akatono ng’otya Mukama, kusinga okuba n’ebingi naye ng’oli mu mitawaana.
17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
Okulya emmere ng’eriko enva endiirwa awali okwagalana, kisinga okuliirako ebyassava awali obukyayi.
18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
Omuntu asunguwala amangu asaanuula oluyombo, naye omugumiikiriza akakkanya embeera.
19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
Ekkubo ly’omugayaavu lijjula amaggwa, naye ekkubo ly’omutuukirivu golokofu.
20 Viis Søn glæder sin Fader, Taabe til Menneske foragter sin Moder.
Omwana omugezi asanyusa kitaawe, naye omuntu omusirusiru anyooma nnyina.
21 Daarskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt gaar lige frem.
Obusirusiru ssanyu eri oyo atalina magezi, naye omuntu ategeera atambulira mu kkubo eggolokofu.
22 Er der ikke holdt Raad, saa mislykkes Planer, de lykkes, naar mange raadslaar.
Awatali kuluŋŋamizibwa entegeka zifa, naye awali abawi b’amagezi abangi ziyitamu.
23 Mand er glad, naar hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
Okuddamu obulungi kisanyusa, era kirungi ekigambo ekirungi okujjira mu kiseera ekituufu.
24 Den kloge gaar opad paa Livets Vej for at undgaa Dødsriget nedentil. (Sheol )
Ekkubo ery’obulamu liyimusa omugezi, ne limuziyiza okukka emagombe. (Sheol )
25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
Mukama azikiriza ennyumba y’ab’amalala, kyokka akuuma ensalo za nnamwandu.
26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
Enkwe za muzizo eri Mukama, naye ebigambo ebisaanidde, bimusanyusa.
27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
Oyo anoonya okugaggawalira mu bukyamu aleetera ennyumba ye emitawaana, naye oyo akyawa enguzi aliba mulamu.
28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
Omutima gw’omutuukirivu gufumiitiriza bye gunaayanukula, naye akamwa k’omwonoonyi kafubutula ebitasaana.
29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
Mukama ali wala n’aboonoonyi, naye awulira okusaba kw’abatuukirivu.
30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
Amaaso agajjudde essanyu gasanyusa omutima, n’amawulire amalungi galeetera amagumba obulamu.
31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
Oyo assaayo omwoyo eri okunenyezebwa okuleeta obulamu, alituula wamu n’abagezi.
32 Hvo Tugt forsmaar, lader haant om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
Agayaalirira okubuulirirwa yeerumya yekka, naye oyo assaayo omwoyo eri okunenyezebwa afuna okutegeera.
33 HERRENS Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
Okutya Mukama kuyigiriza omuntu amagezi, n’obwetoowaze kye kitiibwa ky’omuntu oyo.