< Ordsprogene 15 >
1 Mildt svar stiller Vrede, saarende Ord vækker Nag.
responsio mollis frangit iram sermo durus suscitat furorem
2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Daarskab strømmer fra Taabers Mund.
lingua sapientium ornat scientiam os fatuorum ebullit stultitiam
3 Alle Vegne er HERRENS Øjne, de udspejder onde og gode.
in omni loco oculi Domini contemplantur malos et bonos
4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesaar.
lingua placabilis lignum vitae quae inmoderata est conteret spiritum
5 Daare lader haant om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare paa Revselse.
stultus inridet disciplinam patris sui qui autem custodit increpationes astutior fiet
6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
domus iusti plurima fortitudo et in fructibus impii conturbatur
7 Vises Læber udstrør Kundskab, Taabers Hjerte er ikke ret.
labia sapientium disseminabunt scientiam cor stultorum dissimile erit
8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
victimae impiorum abominabiles Domino vota iustorum placabilia
9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
abominatio est Domino via impii qui sequitur iustitiam diligetur ab eo
10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
doctrina mala deserenti viam qui increpationes odit morietur
11 Dødsrige og Afgrund ligger aabne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol )
infernus et perditio coram Domino quanto magis corda filiorum hominum (Sheol )
12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd gaar han ikke.
non amat pestilens eum qui se corripit nec ad sapientes graditur
13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
cor gaudens exhilarat faciem in maerore animi deicitur spiritus
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Taabers Mund lægger Vind paa Daarskab.
cor sapientis quaerit doctrinam et os stultorum pascetur inperitia
15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
omnes dies pauperis mali secura mens quasi iuge convivium
16 Bedre lidet med HERRENS Frygt end store Skatte med Uro.
melius est parum cum timore Domini quam thesauri magni et insatiabiles
17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
melius est vocare ad holera cum caritate quam ad vitulum saginatum cum odio
18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
vir iracundus provocat rixas qui patiens est mitigat suscitatas
19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
iter pigrorum quasi sepes spinarum via iustorum absque offendiculo
20 Viis Søn glæder sin Fader, Taabe til Menneske foragter sin Moder.
filius sapiens laetificat patrem et stultus homo despicit matrem suam
21 Daarskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt gaar lige frem.
stultitia gaudium stulto et vir prudens dirigit gressus
22 Er der ikke holdt Raad, saa mislykkes Planer, de lykkes, naar mange raadslaar.
dissipantur cogitationes ubi non est consilium ubi vero plures sunt consiliarii confirmantur
23 Mand er glad, naar hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
laetatur homo in sententia oris sui et sermo oportunus est optimus
24 Den kloge gaar opad paa Livets Vej for at undgaa Dødsriget nedentil. (Sheol )
semita vitae super eruditum ut declinet de inferno novissimo (Sheol )
25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
domum superborum demolietur Dominus et firmos facit terminos viduae
26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
abominatio Domini cogitationes malae et purus sermo pulcherrimus
27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
conturbat domum suam qui sectatur avaritiam qui autem odit munera vivet
28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
mens iusti meditatur oboedientiam os impiorum redundat malis
29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
longe est Dominus ab impiis et orationes iustorum exaudiet
30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
lux oculorum laetificat animam fama bona inpinguat ossa
31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
auris quae audit increpationes vitae in medio sapientium commorabitur
32 Hvo Tugt forsmaar, lader haant om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
qui abicit disciplinam despicit animam suam qui adquiescit increpationibus possessor est cordis
33 HERRENS Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
timor Domini disciplina sapientiae et gloriam praecedit humilitas