Ordsprogene 15
1 Mildt svar stiller Vrede, saarende Ord vækker Nag.
Loknaem mah palungphuihaih to dipsak; toe lokham mah loe palungphuihaih to tacawtsak.
2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Daarskab strømmer fra Taabers Mund.
Palungha kami loe palai to katoeng ah patoh; toe kamthu ih pakha mah loe amthuhaih to tacawtsak.
3 Alle Vegne er HERRENS Øjne, de udspejder onde og gode.
Angraeng ih mik loe ahmuen kruekah oh moe, kasae kahoih to khet.
4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesaar.
Kahoih lok kathui palai loe kami ngantuihaih ah oh; toe aling thaih palai loe poekhaih patangkhangsak.
5 Daare lader haant om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare paa Revselse.
Kamthu loe ampa thuitaekhaih to patoek; toe palungha kami loe thuitaekhaih lok to tahngaih.
6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
Katoeng kami ih im ah loe hmuenmae oh mangh; toe kasae kami ih phoisa mah loe raihaih to tacawtsak.
7 Vises Læber udstrør Kundskab, Taabers Hjerte er ikke ret.
Palungha kami ih pahni mah palunghahaih to pungsak; toe kamthu ih palung ah loe palunghahaih to om ai.
8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
Kami zae angbawnhaih loe Angraeng mah panuet; toe katoeng kami lawkthuihaih mah Angraeng to anghoesak.
9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
Kasae kami ih loklam loe Angraeng mah panuet; toe toenghaih pakrong kaminawk loe anih mah palung.
10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Lam amkhraeng kaminawk loe thuitaekhaih to koeh o ai; toe thuitaekhaih hnuma kami loe dueh tih.
Hell hoi amrohaih mataeng doeh Angraeng hmaa ah amtueng phaeng nahaeloe, kaminawk ih palung cae loe kawkruk maw amtueng aep tih? (Sheol h7585)
12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd gaar han ikke.
Minawk patoek kami loe thuitaek naah palungphui; palungha kami khaeah lokduenghaih to tawn mak ai.
13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
Palung anghoe naah mikhmai pan; toe palungset naah loe poekhaih patangkhang.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Taabers Mund lægger Vind paa Daarskab.
Khopoek thaih palung mah loe palunghahaih to pakrong; toe kamthu ih pakha loe amthuhaih to zok ah amthlam.
15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
Amtanghaih tlim ah khosah kaminawk ih aninawk loe sethaih hoiah koi; toe poeknawmhaih loe sak toepsoep ih buhraenghaih poih ah oh.
16 Bedre lidet med HERRENS Frygt end store Skatte med Uro.
Dawnraihaih hoiah hmuenmae angraeng parai pongah loe, Angraeng zithaih hoiah hmuen zetta tawnh to hoih kue.
17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
Kathawk hruk maitaw to boh moe, anghnukmahaih ahmuen ah buhcaak pongah loe, amlunghaih kaom ahmuen ah aan hoiah buhcaak to hoih kue.
18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
Palungphuihaih mah ampraekhaih to tacawtsak; toe pauephaih tawn kami loe angzoehhaih to dipsak.
19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
Thasae kami ih loklam loe soekhring hoiah koi; toe katoeng kami caehhaih loklam loe manglaih lampui ah oh.
20 Viis Søn glæder sin Fader, Taabe til Menneske foragter sin Moder.
Palungha capa mah ampa to anghoesak; toe kamthu loe amno to hnaphnae.
21 Daarskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt gaar lige frem.
Kamthu loe poekhaih tawn ai kami to kawnh haih; toe palungha kami loe katoengah lamcaeh.
22 Er der ikke holdt Raad, saa mislykkes Planer, de lykkes, naar mange raadslaar.
Poekhaih kahoih paek ih om ai ah loe sak atimhaih to amro; toe poekhaih kahoih paek kami pop naah sak atimhaih to cak.
23 Mand er glad, naar hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
Kami loe lokduenghaih pathim naah anghoe; atue nathuem ah apaeh ih lok loe kawkruk maw hoih!
Hell thung hoi loih hanah, palungha kami loe hinghaih loklam bangah caeh tahang. (Sheol h7585)
25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
Amoek kami ih im loe Angraeng mah phrae tih; toe lamhmai ih ramri loe caksak tih.
26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
Kasae kami poekhaih loe Angraeng mah panuet; toe poekciim kaminawk ih poekhaihnawk loe a kawnh pae.
27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
Kamthlai koeh hmoek kami imthung ah raihaih to phak; toe bokhaih tangqum hnuma kami loe hing tih.
28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
Katoeng kami loe lok pathim hanah palung thung hoiah lok to khingh; toe kasae kami ih pakha loe loksae to pathaak.
29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
Kasae kami loe Angraeng mah amhoe taak; toe katoeng kaminawk ih lawkthuihaih lok loe anih mah tahngaih pae.
30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
Mikhmai panhaih mah palung anghoesak; kahoih tamthang mah huhong ngantuisak.
31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
Hinghaih paek thaih thuitaekhaih lok tahngai kami loe, palungha kaminawk ohhaih im ah om toeng tih.
32 Hvo Tugt forsmaar, lader haant om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
Thuitaekhaih lok tahngai ai kami loe a hinghaih patoek kami ah oh.
33 HERRENS Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
Angraeng zithaih loe palungha amtuenghaih ih ni; kami tlim ah khosakhaih loe minawk mah pakoeh ih loklam ah oh.
