< Ordsprogene 15 >
1 Mildt svar stiller Vrede, saarende Ord vækker Nag.
2 Vises Tunge drypper af Kundskab, Daarskab strømmer fra Taabers Mund.
3 Alle Vegne er HERRENS Øjne, de udspejder onde og gode.
4 Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesaar.
5 Daare lader haant om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare paa Revselse.
6 Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
7 Vises Læber udstrør Kundskab, Taabers Hjerte er ikke ret.
8 Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
9 Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
10 Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
11 Dødsrige og Afgrund ligger aabne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol )
12 Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd gaar han ikke.
13 Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Taabers Mund lægger Vind paa Daarskab.
15 Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
16 Bedre lidet med HERRENS Frygt end store Skatte med Uro.
17 Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
18 Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
19 Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
20 Viis Søn glæder sin Fader, Taabe til Menneske foragter sin Moder.
21 Daarskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt gaar lige frem.
22 Er der ikke holdt Raad, saa mislykkes Planer, de lykkes, naar mange raadslaar.
23 Mand er glad, naar hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
24 Den kloge gaar opad paa Livets Vej for at undgaa Dødsriget nedentil. (Sheol )
25 Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
26 Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
27 Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
28 Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
29 HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
30 Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
31 Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
32 Hvo Tugt forsmaar, lader haant om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
33 HERRENS Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
