Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
Omukazi ow’amagezi yeezimbira ennyumba ye, naye omusirusiru eyiye agyemenyera n’emikono gye.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
Omuntu atambulira mu bugolokofu atya Mukama, naye ow’amakubo amakyamu anyooma Mukama.
3 I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
Ebigambo by’omusirusiru bye bimuviirako okukubwa, naye eby’abatuukirivu binaabakuumanga.
4 Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Awataba nte nnume ezirima ebyagi biba bikalu, naye emmere ennyingi eva mu maanyi gaazo.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Omujulizi ow’amazima talimba, naye ow’obulimba ayogera bya bulimba.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Omukudaazi anoonya amagezi n’atagalaba, naye okumanya kwanguyira omuntu ategeera.
7 Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Teweeretereza muntu musirusiru, kubanga tewali by’amagezi biva mu kamwa ke.
8 Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
Omutegeevu mugezi kubanga afaayo okutegeera by’akola, naye atalina magezi musirusiru kubanga yeerimba nti amanyi.
9 Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
Abasirusiru banyooma okugololwa nga bakoze ensobi, naye abalongoofu baagala emirembe.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Buli mutima gumanya okulumwa kwagwo, tewali ayinza kugusanyukirako.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
Ennyumba y’abakozi b’ebibi erizikirizibwa, naye eweema y’abatuukirivu erikulaakulana.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Waliwo ekkubo erirabika nga ttuufu eri omuntu, naye ng’enkomerero yaalyo kufa.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Enseko zandibaawo naye ng’omutima gujjudde ennaku, era n’enkomerero y’essanyu eyinza okufuuka obuyinike.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Omuntu atalina kukkiriza alisasulwa empeera emusaanira olw’ebikolwa bye, n’omuntu omulungi naye alisasulwa eyiye.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Ow’amagezi amatono amala gakkiriza buli kigambo ky’awulira, naye omuntu omutegeevu yeegendereza amakubo ge.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
Omuntu ow’amagezi atya Mukama n’aleka okukola ebibi, naye omusirusiru yeepankapanka era teyeegendereza.
17 Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Omuntu asunguwala amangu akola eby’obusirusiru, n’omukalabakalaba akyayibwa.
18 De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Abatalina magezi basikira butaliimu, naye abategeevu batikkirwa engule ey’okumanya.
19 Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
Abakozi b’ebibi balivuunamira abatuukirivu, n’aboonoonyi ne bavuunama mu miryango gy’abatuukirivu.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Omwavu alagajjalirwa abantu nga ne muliraanwa we omutwaliddemu, naye abagagga baba n’emikwano mingi.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Anyooma muliraanwa we akola kibi, naye alina omukisa oyo asaasira abaavu.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
Abateekateeka okukola ebibi, tebawaba? Naye okwagala n’amazima binaabeeranga n’abo abateesa okukola obulungi.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Buli mulimu ogukolebwa n’amaanyi gubaako amagoba, naye okwogera obwogezi kireeta bwavu bwokka.
24 De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
Abagezi bafuna engule ey’obugagga, naye obusirusiru bw’abatalina magezi buzaala busirusiru.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Omujulizi ow’amazima awonya obulamu bw’abantu, naye omujulizi ow’obulimba aba mulimba.
26 Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
Atya Mukama alina ekiddukiro eky’amaanyi, era n’abaana be balibeera n’obuddukiro.
27 HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
Okutya Mukama ye nsulo y’obulamu, kuleetera omuntu okwewala emitego gy’okufa.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
Ekitiibwa kya kabaka kiri mu kuba n’abantu bangi, naye omukulembeze ataba n’abantu abeera mu kabi.
29 Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
Omuntu omugumiikiriza aba n’okutegeera kungi, naye oyo asunguwala amangu ayolesa obusirusiru.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Omutima ogulina emirembe guwangaaza omuntu, naye obuggya buvunza amagumba ge.
31 At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Omuntu atulugunya abaavu anyooma oyo eyabatonda, naye buli abakwatirwa ekisa, agulumiza Katonda.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Akacwano bwe kajja, omukozi w’ebibi agwa, naye omutuukirivu ne mu kufa aba n’obuddukiro.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
Amagezi gabeera mu mutima gw’omuntu alina okutegeera, era yeeyoleka ne mu basirusiru.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Obutuukirivu buzimba eggwanga, naye ekibi kiswaza abantu ab’engeri zonna.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Kabaka asanyukira omuddu akola eby’amagezi, naye obusungu bwa kabaka bunaabuubuukiranga ku oyo akola ebiswaza.
