Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
sapiens mulier aedificavit domum suam insipiens instructam quoque destruet manibus
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
ambulans recto itinere et timens Deum despicitur ab eo qui infami graditur via
3 I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
in ore stulti virga superbiae labia sapientium custodiunt eos
4 Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
ubi non sunt boves praesepe vacuum est ubi autem plurimae segetes ibi manifesta fortitudo bovis
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
testis fidelis non mentietur profert mendacium testis dolosus
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
quaerit derisor sapientiam et non inveniet doctrina prudentium facilis
7 Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
vade contra virum stultum et nescito labia prudentiae
8 Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
sapientia callidi est intellegere viam suam et inprudentia stultorum errans
9 Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
stultis inludet peccatum inter iustos morabitur gratia
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
cor quod novit amaritudinem animae suae in gaudio eius non miscebitur extraneus
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
domus impiorum delebitur tabernacula iustorum germinabunt
12 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
est via quae videtur homini iusta novissima autem eius deducunt ad mortem
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
risus dolore miscebitur et extrema gaudii luctus occupat
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
viis suis replebitur stultus et super eum erit vir bonus
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
innocens credit omni verbo astutus considerat gressus suos
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
sapiens timet et declinat malum stultus transilit et confidit
17 Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
inpatiens operabitur stultitiam et vir versutus odiosus est
18 De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
possidebunt parvuli stultitiam et astuti expectabunt scientiam
19 Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
iacebunt mali ante bonos et impii ante portas iustorum
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
etiam proximo suo pauper odiosus erit amici vero divitum multi
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
qui despicit proximum suum peccat qui autem miseretur pauperi beatus erit
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
errant qui operantur malum misericordia et veritas praeparant bona
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
in omni opere erit abundantia ubi autem verba sunt plurima frequenter egestas
24 De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
corona sapientium divitiae eorum fatuitas stultorum inprudentia
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
liberat animas testis fidelis et profert mendacia versipellis
26 Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
in timore Domini fiducia fortitudinis et filiis eius erit spes
27 HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
timor Domini fons vitae ut declinet a ruina mortis
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
in multitudine populi dignitas regis et in paucitate plebis ignominia principis
29 Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
qui patiens est multa gubernatur prudentia qui autem inpatiens exaltat stultitiam suam
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
vita carnium sanitas cordis putredo ossuum invidia
31 At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
qui calumniatur egentem exprobrat factori eius honorat autem eum qui miseretur pauperis
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
in malitia sua expelletur impius sperat autem iustus in morte sua
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
in corde prudentis requiescit sapientia et indoctos quoque erudiet
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
iustitia elevat gentem miseros facit populos peccatum
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
acceptus est regi minister intellegens iracundiam eius inutilis sustinebit
