Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
Sapiens mulier ædificat domum suam: insipiens extructam quoque manibus destruet.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
Ambulans recto itinere, et timens Deum, despicitur ab eo, qui infami graditur via.
3 I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
In ore stulti virga superbiæ: labia autem sapientium custodiunt eos.
4 Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Ubi non sunt boves, præsepe vacuum est: ubi autem plurimæ segetes, ibi manifesta est fortitudo bovis.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Testis fidelis non mentitur: profert autem mendacium dolosus testis.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Quærit derisor sapientiam, et non invenit: doctrina prudentium facilis.
7 Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Vade contra virum stultum, et nescit labia prudentiæ.
8 Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
Sapientia callidi est intelligere viam suam: et imprudentia stultorum errans.
9 Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
Stultus illudet peccatum, et inter iustos morabitur gratia.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Cor quod novit amaritudinem animæ suæ, in gaudio eius non miscebitur extraneus.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
Domus impiorum delebitur: tabernacula vero iustorum germinabunt.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Est via, quæ videtur homini iusta: novissima autem eius deducunt ad mortem.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Risus dolore miscebitur, et extrema gaudii luctus occupat.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Viis suis replebitur stultus, et super eum erit vir bonus.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Innocens credit omni verbo: astutus considerat gressus suos. Filio doloso nihil erit boni: servo autem sapienti prosperi erunt actus, et dirigetur via eius.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
Sapiens timet, et declinat a malo: stultus transilit, et confidit.
17 Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Impatiens operabitur stultitiam: et vir versutus odiosus est.
18 De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Possidebunt parvuli stultitiam, et expectabunt astuti scientiam.
19 Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
Iacebunt mali ante bonos: et impii ante portas iustorum.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Etiam proximo suo pauper odiosus erit: amici vero divitum multi.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Qui despicit proximum suum, peccat: qui autem miseretur pauperis, beatus erit. Qui credit in Domino, misericordiam diligit.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
Errant qui operantur malum: misericordia et veritas præparant bona.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
In omni opere erit abundantia: ubi autem verba sunt plurima, ibi frequenter egestas.
24 De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
Corona sapientium, divitiæ eorum: fatuitas stultorum, imprudentia.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Liberat animas testis fidelis: et profert mendacia versipellis.
26 Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
In timore Domini fiducia fortitudinis, et filiis eius erit spes.
27 HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
Timor Domini fons vitæ, ut declinent a ruina mortis.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
In multitudine populi dignitas regis: et in paucitate plebis ignominia principis.
29 Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
Qui patiens est, multa gubernatur prudentia: qui autem impatiens est, exaltat stultitiam suam.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Vita carnium, sanitas cordis: putredo ossium, invidia.
31 At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Qui calumniatur egentem, exprobrat Factori eius: honorat autem eum, qui miseretur pauperis.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
In malitia sua expelletur impius: sperat autem iustus in morte sua.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
In corde prudentis requiescit sapientia, et indoctos quosque erudiet.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Iustitia elevat gentem: miseros autem facit populos peccatum.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Acceptus est regi minister intelligens: iracundiam eius inutilis sustinebit.
