Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
Ke lalmwetmet, sie mutan el musaeak sou se, a lalfon uh ku in kunausya.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
Kutena mwet su moulkin moul suwohs, elos akkalemye lah elos akfulatye LEUM GOD; elos su tia moul suwohs elos akkalemye lah elos pilesral.
3 I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
Inse fulat lun sie mwet lalfon oru el kaskas pusla; a kas lun sie mwet lalmwetmet karinganul sifacna.
4 Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Fin wangin ox in amakin plao uh, ac wangin koanon nien fil mongo sum. A fin oasr, na nien fil mongo sum ac sessesla ke wheat.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Sie mwet loh oaru el fahkak ma pwaye pacl nukewa, a sie mwet loh soaru el kikiap pacl nukewa.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Sie mwet inse fulat el tia ku in sun lalmwetmet, a mwet oasr etauk la, fisrasr elos in eis mwe lutlut.
7 Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Nimet apkuran nu yurin mwet lalfon. Wangin ma elos ac ku in luti kom.
8 Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
Efu ku mwet lalkung uh lalmwetmet? Mweyen el etu ma elan oru. Efu ku mwet sulalkung uh lalfon? Mweyen el nunku mu el etu ma nukewa.
9 Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
Wangin fosrnga lun mwet lalfon ke elos orala ma koluk, a mwet wo elos suk in oasr nunak munas nu selos.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Wangin mwet ku in etu na pwaye lah fuka engan lom ku asor lom. Kom mukena pa etu. Wangin mwet ku in wi kom kac.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
Lohm sin sie mwet wo ac tu na tukun kunausyukla lohm sin sie mwet koluk.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Sahp inkanek soko ma kom pangon mu suwohs uh, ac ku in kolkomla nu ke misa.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Israsr uh ku in okanla inse asor. Pacl engan uh wanginla, asor sac srakna oasr.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Mwet koluk uh fah eis ma fal nu ke ma elos oru. Mwet wo uh fah eis lacnen orekma wo lalos.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Sie mwet lalfon el lulalfongi ma nukewa; a mwet lalkung elos taranna yen elos fahsr nu we.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
Mwet etauk elos karinganang in tia sun mwe lokoalok, a mwet lalfon uh nikin sensen, ac sa na in mukuila.
17 Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Mwet mongsa uh oru ma lalfon; ac mwet kinauk inkanek kutasrik ac fah srungayuk.
18 De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Mwet nikin ac eis fokin lalfon lalos, a mwet lalkung ac usrui etauk.
19 Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
Mwet koluk ac fah epasr ye mutun mwet suwoswos ac pusisel in siyuk kasru selos.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Wangin mwet lungse orek kawuk nu sin sie mwet sukasrup, finne mwet tulan lal; a sie mwet kasrup, oasr mwet kawuk puspis lal.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Kom fin lungse kom in engan, na kom in kulang nu sin mwet sukasrup; sie ma koluk pa in pilesru kutena mwet.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
Kom fin oru sie orekma wo, mwet uh ac lulalfongi kom ac sunakin kom, a kom fin wi oru orekma koluk, kom fahsr ke sie inkanek tafongla.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Orekma, na kom fah eis woiya. Kom fin mutana sramsarm, kom ac sukasrup.
24 De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
Mwet lalmwetmet uh eis mwe kasrup; a mwet lalfon eteyuk ke lalfon lalos.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Sie mwet loh su kaskas pwaye el molela moul lun sie mwet; a el fin fahk kas kikiap, el lafwekin sie mwet.
26 Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
Akfulatye LEUM GOD, fah sang lulalfongi ku ac moul misla nu sin sie mwet ac sou lal.
27 HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
Ya kom lungse tuh kom in tia sa misa? Sie unon in moul pa akfulatye LEUM GOD.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
Fulat lun sie tokosra tuku ke pisen mwet ma el leumi. Fin wangin mwet, na el tia oaoa.
29 Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
Kom fin mongfisrasr, kom lalmwetmet; a kom fin mongsa, kom akkalemye lupan lalfon lom.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Inse misla uh mwe akkeye mano, a sok uh oana sie mas ma akkulamye mano.
31 At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Kom fin akkeokye mwet sukasrup, kom aklusrongtenye God su oralosla; a ke kom kulang nu sin mwet sukasrup, kom akfulatye God.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Mwet koluk uh putatla ke sripen orekma koluk lalos, a mwet wo uh molla ke sripen moul suwohs lalos.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
Lalmwetmet uh oan in nunak nukewa lun sie mwet etauk. Mwet lalfon uh wangin etu la ke lalmwetmet uh.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Suwoswos ac oru sie mutunfacl in ku ac fulat. Ma koluk uh mwe akmwekinye sie mutunfacl.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Tokosra uh elos insewowo ke mwet pwapa fulat lalos su oaru in oru ma kuna; a elos kalyaelos su tia akfalye ma kunalos.
