Ordsprogene 14

1 Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.

Ženska mudrost sagradi kuću, a ludost je rukama razgrađuje.

2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.

Tko živi s poštenjem, boji se Jahve, a tko ide stranputicom, prezire ga.

3 I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.

U luđakovim je ustima šiba za oholost njegovu, a mudre štite vlastite usne.

4 Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.

Gdje nema volova, prazne su jasle, a obilna je žetva od snage bikove.

5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.

Istinit svjedok ne laže, a krivi svjedok širi laž.

6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.

Podsmjevač traži mudrost i ne nalazi je, a razumni lako dolazi do znanja.

7 Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.

Idi od čovjeka bezumna jer nećeš upoznati usne što zbore znanje.

8 Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.

Mudrost je pametna čovjeka u tom što pazi na svoj put, a bezumnička ludost prijevara je.

9 Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.

Luđacima je grijeh šala, a milost je Božja s poštenima.

10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.

Srce poznaje svoj jad, i veselje njegovo ne može dijeliti nitko drugi.

11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.

Dom opakih propast će, a šator će pravednika procvasti.

12 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.

Neki se put učini čovjeku prav, a na koncu vodi k smrti.

13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.

I u smijehu srce osjeća bol, a poslije veselja dolazi tuga.

14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.

Otpadnik se siti svojim prestupcima, a dobar čovjek svojim radom.

15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.

Glupan vjeruje svakoj riječi, a pametan pazi na korak svoj.

16 Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.

Mudar se boji i oda zla se uklanja, a bezuman se raspaljuje i bez straha je.

17 Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.

Nagao čovjek čini ludosti, a razborit ih podnosi.

18 De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.

Glupaci baštine ludost, a mudre ovjenčava znanje.

19 Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.

Zli padaju ničice pred dobrima i opaki pred vratima pravednikovim.

20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.

I svom prijatelju mrzak je siromah, a bogataš ima mnogo ljubitelja.

21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.

Griješi tko prezire bližnjega svoga, a blago onomu tko je milostiv ubogima.

22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.

Koji snuju zlo, ne hode li stranputicom, a zar nisu dobrota i vjernost s onima koji snuju dobro?

23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.

U svakom trudu ima probitka, a pusto brbljanje samo je na siromaštvo.

24 De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.

Mudrima je vijenac bogatstvo njihovo, a bezumnima kruna - njihova ludost.

25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.

Istinit svjedok izbavlja duše, a tko laži širi, taj je varalica.

26 Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.

U strahu je Gospodnjem veliko pouzdanje i njegovim je sinovima utočište.

27 HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.

Strah Gospodnji izvor je života: on izbavlja od zamke smrti.

28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.

Mnoštvo je naroda ponos kralju, a bez puka knez propada.

29 Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.

Tko se teško srdi, velike je razboritosti, a nabusit duhom pokazuje ludost.

30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.

Mirno je srce život tijelu, a ljubomor je gnjilež u kostima.

31 At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.

Tko tlači siromaha huli na stvoritelja, a časti ga tko je milostiv ubogomu.

32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.

Opaki propada zbog vlastite pakosti, a pravednik i u samoj smrti nalazi utočište.

33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.

U razumnu srcu mudrost počiva, a što je u bezumnome, to se i pokaže.

34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.

Pravednost uzvisuje narod, a grijeh je sramota pucima.

35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.

Kralju je mio razborit sluga, a na sramotna se srdi.