Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
Numeiching in ain-chen akisemtup in, numei ngol in vang amatah ain-chen sukeh in apangin ahi.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
Lungdih’a lam jot chun Pakai aging in, hinlah achena jousea thilphalou gelpan Pakai anahsah jipon ahi.
3 I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
Mingol in akijepna ding akiseidoh bep jin, miching hon vang ahoidoh nadiu akiseidoh jiuvin ahi.
4 Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Bongchal loukai ding umlouna-a chang akilamdoh ngai pon, ajeh chu bongchal thahat akon chang tampi kilam-ji ahi.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Mi kitah hettoh sah-a apan teng jouthu asei ngai pon, midihlou hettoh sah-a apan teng jou le nal in thu aseijin ahi.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Michavai hon chihna ahol-un amu jou deh pouvin, hinlah thil hetthemna neipa ding in chihna hi nailam cha ahibouve.
7 Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Mingol hoa kon’in kikhin mang in, ajeh chu amaho kamsung'a kon’in chihna thu kisei japon nate.
8 Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
Milungthim ching hon ajot nadiu lampi akihet-un, mingol ho vang joulhepna jeng ahi.
9 Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
Pathen in miphalou aphohsal jin, michonpha hon vang Pathen lunglhaina akimu jiuve.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Mihem lungthim hin gim le hesoh ahen, midang in akipanau chu ahetthem peh-un ahi.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
Migilou ho inchu kiphet lhah peh ding, midih ho ponbuh vang dettah a kisong jing ding ahi.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Mihem khat’in achena lampi chu dih-in agel jin, hinlah alampi chu ajonaleh thina ahi.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Nuijat pat jeng in jong mihem alung kham jin, kipana jeng jong gimnan akichai-ji tai.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Midihlou chu achena chan’a atohga aneh ding, hitobanga chu miphan jong atohga aneh ding ahi.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Mihem meimeija um chun akisei jouse atahsan jin, miching in vang achena ding akivet phet in ahi.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
Miching hon chingthei tah’in thilse apeldoh jiuvin, mingol hon vang ngol han pum’in na atong jiuve.
17 Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Milungchom hon ngol hoitah in thil abol jiuvin, hinlah thil hethem mivang chu atomngai ahi.
18 De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Mihem meimeija um chu ngolna ahin, miching hon hetna kiti hi lallukhuh a aneiju ahi.
19 Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
Thilse kiti phot chu thilpha masanga dilsu ding, miphalou ho jong midih ho kelkot phunga dilsu diu ahi.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Mivaicha hohi ain-heng ho kisan in athet bol jiuvin, mihao ding in vang golpha atam jin ahi.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Aheng akom ngailu lou mihem chu achonse ahin, mivaicha ho ngailua chu anunnom ahi.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
Thilse jeng gel hon suhkhel anei tei jiuvin, thilpha jeng ngaito hon vang tahsanna le kitahna akimu jiuvin ahi.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Natoh hahsa kiti chun aphachom asoh tei ding, natoh beija thumot seina hin vaichat asoji ahi.
24 De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
Miching ho ding in chihna hi lallukhuh in apang jin, mingol ho ding in vang ngolna hi pahvui banga aki-o jiu ahi.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Mikitah hettohsah a apan teng mi tampi huhdoh jin, hinlah thujou seina hin mihem amanthah sahji ahi.
26 Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
Pathen ging kiti hi mihem dinga kisonna ahin, achate jeng jong ama’a kisel diu ahi.
27 HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
Pakai gin kiti hinna twinah tobang ahin, ajeh chu mihem in thina jeng jong apeldoh-ji ahi.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
Gamsunga cheng mipite apunbe teng lengpa loupina ahin, hinlah mihem lhomcha ahiteng milen milal dinga pannabei ahibouve.
29 Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
Koi hileh lunghang vahlou chun thil hetthemna anei ahin, kino thethua lungchomna vang chun ngol-hoitah atoh doh ding ahi.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Lungneng tah’a umhi tahsa damna ahin, hinlah thangthipna kiti hi gu le chang in adoulal ahi.
31 At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Mivaicha sugenthei hon asempau Pathen ataitom nau ahin, amavang nei lou genthei khoto them chun asempa Pathen agin ahi.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Miphalou chu toset atosah in alehkhup jin, midih ding in vang bitna aum jing in ahi.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
Thil detkhen them mi chun chihna anei jing in, mingolte lungthim sunga vang chihna in mun aneipoi.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Thudih hin mihem namkhat adom sang in, hinlah chonsetna hin mihem nam pumpi muda achansah ahi.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Lhacha chingtah’a natong hin, lengpa lunglam aboldoh jin, jachatna natongpa chunga lengpa alungkim jipoi.
