Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
Nuk leek ing a im sa nawh, nuk che ingtaw a kut qoe ing hqee hy.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
Ak thyymna khaw ak sa ing Khawsa kqihchah nawh, thlakqaw ingtaw husit hy.
3 I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
Thlakqaw am khaaawh oequnaak cumcik awm nawh, thlakcyikhqi am khaa ing a mimah hul khqi hy.
4 Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Vaitaw amcai a ma awmnaak awh aihkawng caih nawh; cehlai vaitaw amcai ak tha awhkawng cangvui cangpai thaawt hy.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Dyihthing ak thyym ing qaai am kqawn nawh, dyihthing amak thyym ing a qaai kqawn hy.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Thlang ak husit ing cyihnaak sui nawh, cehlai am hu hy; simthainaak ak ta khqi ham taw cyihnaak zoe ca hy.
7 Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Thlakqaw venawh koeh awm, anih a venawh cyihnaak am hu ti kawp ti.
8 Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
Khawkpoekthai cyihnaak taw nimah khawsak sim qunaak ni. Thlakqawkhqi a qawnaak taw thailatnaak ni.
9 Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
Thlakqaw ingtaw thawlhnaak tlaihvawng pek ce ikawna am ngai nawh, cehlai thlakdyngkhqi venawh kawpoek leeknaak awm hy.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Nik kawseetnaak ce nimah doeng ing ni simthai nawh, ni zeelnaak awm thlakchang ing am ni siim pyih khqi na.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
Khawsak amak leek a im taw hqee pekna awm kawm saw, thlakdyng a imca taw kau khqoet kaw.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Thlang ak poeknaak awh ak thyymna ak dang thihnaak ing ak dyt lam awm hy.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Qaihnaak awh awm kawseetnaak awm thai nawh, zeelmangnaak awm kokqangnaak ing dyt thai ny.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Kawlung khuiawh hu ak nawng taw amah ngaihnaak ing bee nawh; thlak leek taw amah ingkaw amah kaw zeel qu sak kaw.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Thlakqaw ing awi a hoei cangna nawh, thlang khawksiim ingtaw a lam ceh ak ceetna toek hy.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
Thlakcyi ing thawlh kqih nawh cehtaak hy; thlakqaw ingtaw lep nawh amah yp qu na hy.
17 Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Kaw ak so ing khawkpoek kaana bi sai kawm saw, seetnaak ak poek ak thlang taw sawh na kawm uh.
18 De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Thlakqaw ing qawnaak a qo pang kawm saw, khawksimthai thlang ingtaw cyihnaak lumyk pang kaw.
19 Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
Thlakche taw thlakleek haiawh lut kawm saw, khawsak amak leek thlang taw thlakdyng ak chawmkeng awh dyi kaw.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Thlak khawdeng a imceng ing sawh na nawh, thlang ak boei ing pyi khawzah ta hy.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
U awm a imceng ak husit taw thawlh ak sai ni; khawdeng ak lungnaak taw thlang zoseen ni.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
Theem amak leek ak poekkhqi ing lam am hang unawh aw? theemleek ak poekkhqi ingtaw lungnaak ingkaw ypawmnaak ce pang kawm uh.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Bibinaak ing a phu ta nawh, cehlai hui am lai doeng awhkaw awi ing khawdengnaak pe hy.
24 De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
Thlakcyi a boei lumyk taw a khawhkham ni, thlakqaw a qawnaak taw qawnaak doeng awh ni.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
Dyihthing ak thyym ing thlang loet sak nawh, qaai ak kqawn ing thailatnaak cawn sak hy.
26 Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
Khawsa ak kqihchahnaak ing ziingnaak ak cak ta nawh, a cakhqi hamna awm thukzingnaak hynna awm hy.
27 HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
Khawsa kqihchahnaak taw hqingnaak tui a phytnaakna awm nawh, thihnaak dawng khui awhkawng thlang ak loet sakkungna awm hy.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
Pilnam thlang a doemnaak awh boei a boeimangnaak awm nawh, pilnam thlang a zawinaak awhtaw boei capa amangnaak qeeng hy.
29 Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
Kawso ak yh thai thlang taw zaaksimnaak ak dung soeih ak ta thai ak thlangna awm nawh, cehlai kawk tawi ak thlang ingtaw qawnaak ni ang dang sak hy.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Kawlung sadingnaak taw pumsa hqingnaak na awm nawh, thlang yytnaak taw quh hawnnaak mai ni.
31 At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Khawdeng ak thekhanaak taw amah ak Synkung a thekhanaak na awm nawh, cehlai khawdeng ak qeen ingtaw ak kyihcah thlang ni.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Thlakche taw a boe seetnaak awh tlu nawh, ak dyngna khawksaa thlang taw thihnaak khui awhkawng zingnak ta kaw.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
Khawkpoekthai ak takhqi kawlungawh cyihnaak awm nawh thlakqawkhqi ang lakawh pho pe hy.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Dyngnaak ing khawqam zoeksang nawh, cehlai thawlhnaak ing thlang boeih ham mingseet naak ni.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
Sangpahrang a lungnaak taw tamnaa cyi ak khanawh awm nawh, ak kawsonaak taw chah ak phyih sak ak khanawh awm hy.
