< Ordsprogene 14 >
1 Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
3 I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
4 Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7 Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8 Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
9 Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
12 Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
17 Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
29 Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
