Ordsprogene 13
1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
Mudar sin sluša nastavu oca svojega; a potsmjevaè ne sluša ukora.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
Od ploda usta svojih svaki æe jesti dobro, a duša nevaljalijeh ljudi nasilje.
3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
Ko èuva usta svoja, èuva svoju dušu; ko razvaljuje usne, propada.
4 Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
Željna je duša ljenivèeva, ali nema ništa; a duša vrijednijeh ljudi obogatiæe se.
5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
Na lažnu rijeè mrzi pravednik; a bezbožnik se mrazi i sramoti.
6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Pravda èuva onoga koji hodi bezazleno; a bezbožnost obara grješnika.
7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
Ima ko se gradi bogat a nema ništa, i ko se gradi siromah a ima veliko blago.
8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
Otkup je za život èovjeku bogatstvo njegovo, a siromah ne sluša prijetnje.
9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
Vidjelo pravednièko svijetli se, a žižak bezbožnièki ugasiæe se.
10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
Od oholosti biva samo svaða, a koji primaju svjet, u njih je mudrost.
11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
Blago koje se taštinom teèe umaljava se, a ko sabira rukom, umnožava.
12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Dugo nadanje mori srce, i želja je ispunjena drvo životno.
13 Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
Ko prezire rijeè sam sebi udi; a ko se boji zapovijesti, platiæe mu se.
14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
Nauka je mudroga izvor životni da se saèuva prugala smrtnijeh.
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Dobar razum daje ljubav, a put je bezakonièki hrapav.
16 Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
Svaki pametan èovjek radi s razumom, a bezuman raznosi bezumlje.
17 Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
Glasnik bezbožan pada u zlo, a vjeran je poslanik lijek.
18 Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
Siromaštvo i sramota doæi æe na onoga koji odbacuje nastavu; a ko èuva karanje, proslaviæe se.
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
Ispunjena je želja slast duši, a bezumnima je mrsko otstupiti oda zla.
20 Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
Ko hodi s mudrima postaje mudar, a ko se druži s bezumnicima postaje gori.
21 Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
Grješnike goni zlo, a pravednicima se vraæa dobro.
22 Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Dobar èovjek ostavlja našljedstvo sinovima sinova svojih, a grješnikovo imanje èuva se pravedniku.
23 Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
Izobila hrane ima na njivi siromaškoj, a ima ko propada sa zle uprave.
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
Ko žali prut, mrzi na sina svojega; a ko ga ljubi, kara ga za vremena.
25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Pravednik jede, i sita mu je duša; a trbuh bezbožnicima nema dosta.
