Ordsprogene 13
1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
En vis sønn hører på sin fars tilrettevisning, men en spotter hører ikke på irettesettelse.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
Av sin munns frukt nyter en mann godt, men de troløses hu står til vold.
3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
Den som vokter sin munn, bevarer sitt liv; den som lukker sine leber vidt op, ham blir det til ulykke.
4 Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
Den late attrår og får intet, men de flittige næres rikelig.
5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
Den rettferdige hater løgnaktige ord, men den ugudelige gjør det som ondt og skammelig er.
6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Rettferdighet verner den som lever ustraffelig, men ugudelighet feller den som gjør synd.
7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
Den ene ter sig som en rik mann og har dog slett ingen ting, og den andre ter sig som en fattig mann og har dog meget gods.
8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
En manns rikdom er løsepenger for hans liv, men den fattige er det ingen som truer.
9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
De rettferdiges lys skinner lystig, men de ugudeliges lampe slukner.
10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
Ved overmot voldes bare trette, men hos dem som lar sig råde, er visdom.
11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
Lett vunnet rikdom minker, men den som samler litt efter litt, øker sitt gods.
12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Langvarig venting gjør hjertet sykt, men et opfylt ønske er et livsens tre.
13 Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
Den som forakter ordet, ødelegger sig selv; men den som frykter budet, han får lønn.
14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
Den vises lære er en livsens kilde, ved den slipper en fra dødens snarer.
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Ved god forstand vinner en menneskenes yndest, men de troløses vei er hård.
16 Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
Hver den som er klok, går frem med forstand, men en dåre utbreder dårskap.
17 Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
Et ugudelig sendebud faller i ulykke, men et trofast bud er lægedom.
18 Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
Armod og skam får den som ikke vil vite av tukt; men den som akter på refselse, blir æret.
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
Opfylt ønske er søtt for sjelen, men å holde sig fra det onde er en vederstyggelighet for dårer.
20 Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
Søk omgang med de vise, og du skal bli vis; men dårers venn går det ille.
21 Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
Ulykke forfølger syndere, men rettferdige lønnes med godt.
22 Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Den gode efterlater arv til barnebarn, men synderens gods er gjemt til den rettferdige.
23 Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
De fattiges nyland gir meget føde; men mangen rykkes bort fordi han ikke gjør det som rett er.
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
Den som sparer sitt ris, hater sin sønn; men den som elsker ham, tukter ham tidlig.
25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Den rettferdige eter så han blir mett, men de ugudeliges buk blir tom.
