< Ordsprogene 13 >
1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
智慧ある子は父の教訓をきき 戯謔者は懲治をきかず
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
人はその口の徳によりて福祉をくらひ悖逆者の霊魂は強暴をくらふ
3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
その口を守る者はその生命を守る その口唇を大きくひらく者には滅亡きたる
4 Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
惰る者はこころに慕へども得ることなし 勤めはたらく者の心は豊饒なり
5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
義者は虚偽の言をにくみ 惡者ははぢをかうむらせ面を赤くせしむ
6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
義は道を直くあゆむ者をまもり 惡は罪人を倒す
7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
自ら富めりといひあらはして些少の所有もなき者あり 自ら貧しと稱へて資財おほき者ありi
8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
人の資財はその生命を贖ふものとなるあり 然ど貧者は威嚇をきくことあらず
9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
義者の光は輝き惡者の燈火はけさる
10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
驕傲はただ争端を生ず 勧告をきく者は智慧あり
11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
詭詐をもて得たる資財は減る されど手をもて聚めたくはふる者はこれを増すことを得
12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
望を得ること遅きときは心を疾しめ 願ふ所既にとぐるときは生命の樹を得たるがごとし
13 Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
御言をかろんずる者は亡され 誡命をおそるる者は報賞を得
14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
智慧ある人の教訓はいのちの泉なり 能く人をして死の罟を脱れしむ
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
善にして哲きものは恩を蒙る されど悸逆者の途は艱難なり
16 Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
凡そ賢者は知識に由りて事をおこなひ 愚なる者はおのれの痴を顕す
17 Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
惡き使者は災禍に陥る されど忠信なる使者は良薬の如し
18 Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
貧乏と恥辱とは教訓をすつる者にきたる されど譴責を守る者は尊まる
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
望を得れば心に甘し 愚なる者は惡を棄つることを嫌ふ
20 Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
智慧ある者と偕にあゆむものは智慧をえ 愚なる者の友となる者はあしくなる
21 Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
わざはひは罪人を追ひ 義者は善報をうく
22 Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
善人はその産業を子孫に遺す されど罪人の資材は義者のために蓄へらる
23 Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
貧しき者の新田にはおほくの糧あり されど不義によりて亡る者あり
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
鞭をくはへざる者はその子を憎むなり 子を愛する者はしきりに之をいましむ
25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
義しき者は食をえて胞く されど惡者の腹は空し