Ordsprogene 13
1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
Wuowi mariek winjo puonj wuon mare, to ngʼat ma wangʼe tek ok winj wach kikwere.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
Ngʼat makare yudo pok maber kaluwore gi gik mowacho, to ngʼatno ma ok ja-adiera nigi gombo mar miero.
3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
Ngʼatno morito dhoge orito ngimane, to ngʼatno ma wuoyo karodho wach biro dhiyo e kethruok.
4 Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
Jasamuoyo dwaro gimoro gi chunye duto to ok oyud gimoro, to jakinda yudo gik moko duto modwaro.
5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
Ngʼat makare mon kod gima ok adiera, to joricho kelo wichkuot kod dwanyruok.
6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Tim makare rito ngʼat mobidhore, timbe maricho to tieko jaricho.
7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
Ngʼat moro wuondore ni en ja-mwandu, to adiera oonge gimoro; to ngʼat machielo wuondore ni en jachan, to adiera en gi mwandu mangʼeny.
8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
Mwandu ngʼato sa moro nyalo reso ngimane, to jochan onge gima bwogo.
9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
Ler mar ngʼat makare rieny maler, to taya mar ngʼat marach inego.
10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
Sunga nywolo mana dhawo, to rieko iyudo kuom jogo moyie puonj.
11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
Pesa moyud e yo ma ok kare lal nono, to ngʼat makano pesa matin matin miyo omedore.
12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Gima igeno mobudho miyo chuny bedo matuo, to gima igeno motimore en yath mar ngima.
13 Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
Ngʼat ma jaro puonj biro yudo pokne, to ngʼat moluoro chik imiyo pok maber.
14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
Puonj mar ngʼat mariek en soko mar ngima ma reso ngʼato e obadho mag tho.
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Bedo gi winjo kelo luor, to yor ngʼato ma ok ja-adier tek.
16 Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
Ngʼato ka ngʼato mariek timo gik moko kuom ngʼeyo, to ngʼat mofuwo nyiso mana fupe.
17 Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
Jaote marach donjo e chandruok, to jaote modimbore kelo konyruok.
18 Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
Ngʼat modagi siem nwangʼo dhier kod wichkuot, to ngʼato angʼata mawinjo kikwere to yudo duongʼ.
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
Geno mochopi en gima mit ne chuny, to joma ofuwo ok dwar aa e richo.
20 Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
Ngʼat mawuotho gi ngʼama riek bedo mariek, to osiep joma ofuwo hinyore.
21 Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
Chandruok luwo jaricho, to mwandu e ohand ngʼat makare.
22 Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Ngʼat maber weyo mwandu ne nyithind nyithinde, to mwandu jaricho okan ni joma kare.
23 Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
Puoth ngʼat ma jachan sa moro nyalo nyago chiemo mangʼeny, to tim ma ok kare tiekogi duto.
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
Ngʼat ma ok ti kod kede kuom chwado wuode, omon kod wuode, to ngʼat mohere bedo motangʼ mondo orieye.
25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Joma kare chiemo moromo kaka chunygi dwaro, to ii ngʼat marach nigi kech.
