Ordsprogene 13
1 Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
Mudar sin sluša naputak očev, a podsmjevač ne sluša ukora.
2 Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
Od ploda usta svojih uživa čovjek sreću, a srce je nevjernika puno nasilja.
3 Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
Tko čuva usta svoja, čuva život svoj, a tko nesmotreno zbori, o glavu mu je.
4 Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
Uzaludna je žudnja lijenčine, a ispunit će se želja marljivih.
5 Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
Pravednik mrzi na lažljivu riječ, a opaki goji mržnju i sramotu.
6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
Pravda čuva pobožna, a opake grijeh obara.
7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
Netko se gradi bogatim, a ništa nema, netko se gradi siromašnim, a ima veliko bogatstvo.
8 Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
Otkup života bogatstvo je čovjeku; a siromah ne sluša opomene.
9 Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
Svjetlost pravednička blistavo sja, a svjetiljka opakih gasi se.
10 Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
Oholost rađa samo svađu, a mudrost je u onih koji primaju savjet.
11 Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
Naglo stečeno bogatstvo iščezava, a tko sabire pomalo, biva bogat.
12 At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
Predugo očekivanje ubija srce, a ispunjena želja drvo je života.
13 Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
Tko riječ prezire, taj propada, a tko poštiva zapovijedi, plaću dobiva.
14 Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
Pouka mudračeva izvor je životni, ona izbavlja od zamke smrti.
15 God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
Uvid u dobro pribavlja milost, a put bezbožnika hrapav je.
16 Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
Svatko pametan djeluje promišljeno, a bezumnik se hvališe svojom ludošću.
17 Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
Zao glasnik zapada u zlo, a vjeran poslanik donosi spasenje.
18 Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
Siromaštvo i sramota onomu tko odbija pouku, a tko ukor prima, doći će do časti.
19 Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
Slatka je duši ispunjena želja, a bezumnicima je mrsko kloniti se oda zla.
20 Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
Druži se s mudrima, i postat ćeš mudar, a tko se drži bezumnika, postaje opak.
21 Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
Grešnika progoni zlo, a dobro je nagrada pravednima.
22 Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Valjan čovjek ostavlja baštinu unucima, a bogatstvo se grešnikovo čuva pravedniku.
23 Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
Izobilje je hrane na krčevini siromaškoj, a ima i tko propada s nepravde.
24 Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
Tko štedi šibu, mrzi na sina svog, a tko ga ljubi, na vrijeme ga opominje.
25 Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Pravednik ima jela do sitosti, a trbuh opakih poznaje oskudicu.
