Ordsprogene 12
1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
Kimki terbiyini qedirlise, bilimnimu söygüchidur; Lékin tenbihke nepretlen’gen nadan-hamaqettur.
2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
Yaxshi niyetlik adem Perwerdigarning iltipatigha érisher; Emma Perwerdigar hiyle-mikirlik ademning gunahini békiter.
3 Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
Ademler yamanliq qilip amanliq tapalmas; Lékin heqqaniylarning yiltizi tewrenmes.
4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.
Peziletlik ayal érining tajidur; Emma uni uyatqa salghuchi xotun uning ustixinini chiriter.
5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
Heqqaniy ademning oy-pikri durus höküm chiqirar; Yamanlarning nesihetliri mekkarliqtur.
6 Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
Yamanlarning sözliri qan tökidighan qiltaqtur; Lékin durusning sözi ademni qiltaqtin qutuldurar.
7 Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.
Yamanlar aghdurulup, yoqilar; Lékin heqqaniylarning öyi mezmut turar.
8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
Adem öz zérikliki bilen maxtashqa sazawer bolar; Egri niyetlik kishi közge ilinmas.
9 Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.
Péqir turup xizmetkari bar kishi, Özini chong tutup ach yürgen kishidin yaxshidur.
10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
Heqqaniy adem öz ulighinimu asrar; Emma rezil ademning bolsa hetta rehimdilliqimu zalimliqtur.
11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
Tiriship tériqchiliq qilghan déhqanning qorsiqi toq bolar; Emma xam xiyallargha bérilgen kishining eqli yoqtur.
12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
Yaman adem yamanliq qiltiqini közlep olturar; Emma heqqaniy ademning yiltizi méwe bérip turar.
13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
Yaman adem öz aghzining gunahidin tutular; Heqqaniy adem musheqqet-qiyinchiliqtin qutular.
14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.
Adem öz aghzining méwisidin qanaet tapar; Öz qoli bilen qilghanliridin uninggha yandurular.
15 Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.
Exmeq öz yolini toghra dep biler; Emma dewetke qulaq salghan kishi aqilanidur.
16 En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
Exmeqning achchiqi kelse, tézla biliner; Zérek kishi haqaretke sewr qilar, setchilikni ashkarilimas.
17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
Heqiqetni éytqan kishidin adalet biliner; Yalghan guwahliq qilghuchidin aldamchiliq biliner.
18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
Bezlilerning yéniklik bilen éytqan gépi ademge sanjilghan qilichqa oxshar; Biraq aqilanining tili derdke dermandur.
19 Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
Rastchil menggü turghuzulidu; Lewzi yalghan bolsa birdemliktur.
20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
Yamanliqning koyida yürgüchining könglide hiyle saqlan’ghandur; Amanliqni dewet qilghuchilar xushalliqqa chömer.
21 Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.
Heqqaniy ademning béshigha héch külpet chüshmes; Qebihler balayi’qazagha chömüler.
22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
Yalghan sözleydighanning lewliri Perwerdigargha yirginchliktur; Lékin lewzide turghanlargha U apirin éytar.
23 Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.
Pemlik adem bilimini yoshurar; Biraq exmeq nadanliqini jakarlar.
24 De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
Tirishchan qol hoquq tutar; Hurun qol alwan’gha tutular.
25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
Köngülning ghem-endishisi kishini mükcheyter; Lékin méhribane bir söz kishini rohlandurar.
26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
Heqqaniy kishi öz dosti bilen birge yol izder; Biraq yamanlarning yoli özlirini adashturar.
27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.
Hurun özi tutqan owni pishurup yéyelmes; Biraq etiwarliq bayliqlar tirishchan’gha mensuptur.
28 Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
Heqqaniyliqning yolida hayat tépilar; Shu yolda ölüm körünmestur.
