Ordsprogene 12
1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
Den som elskar age, elskar kunnskap, men den som hatar refsing, han er fåvis.
2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
Den gode vinn seg hugnad hjå Herren, men den meinsløge fordømer han.
3 Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
Ingen mann vert stød av gudløysa, men roti åt rettferdige kann ingen rikka.
4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.
Ei fagna kona er ein krans for mannen sin, eit skjemda ting er fæl som ròt i beini hans.
5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
Tankar hjå rettferdige tenkjer er det som rett er, dei råder som ugudlege legg upp, er svik.
6 Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
Ordi hjå ugudlege gjeng ut på luring etter blod, men ærlege vert berga ved sin munn.
7 Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.
Ugudlege vert kasta i koll, og so er det ute med deim, men rettferdige folks hus stend fast.
8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
Ein mann fær ros alt etter som vitet hans er, men den ranglyndte kjem i vanvyrdnad.
9 Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.
Betre småmann med ein tenar enn låst vera storkar og ikkje ha mat.
10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
Den rettferdige veit korleis buskapen har det, men hardt er hjarta hjå ugudlege folk.
11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
Den som dyrkar si jord, fær mette av brød, den som fer etter fåfengde ting, er fåvis.
12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
Ein gudlaus hev hug til vonde folks garn, men roti åt rettferdige gjev frukt.
13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
Lippe-synd er snara vond, men den rettferdige slepp ut or trengsla.
14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.
Av sin munns frukt fær ein mann sin gode mette, og eit menneskje fær att det han hev gjort med sine hender.
15 Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.
Uvitingen held sin eigen veg for den rette, men den vise høyrer på råd.
16 En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
Når uvitingen er vreid, vert det kjent same dagen, men den kloke løyner skjemsla.
17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
Den som andar ærlegskap, segjer det som rett er, men det falske vitnet talar svik.
18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
Mang ein fer med svall som sverdstyng; men tunga åt dei vise, ho er lækjedom.
19 Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
Sanningslippa held seg æveleg, men falske tunga berre i ein augneblink.
20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
Svik er i deira hjarta som smider vondt i hop, men dei som rå’r til fred, hev gleda.
21 Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.
Inkje vondt den rettferdige råkar, men gudlause fær ulukka i fullaste mål.
22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
Ei stygja for Herren er ljugarlippor, men han likar deim som fer fram med truskap.
23 Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.
Ein klok mann løynar kunnskap, men dåre-hjarta ropar ut vitløysa.
24 De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
Strævsam hand kjem upp til herrevelde, men leta fører til trældom.
25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
Sorg i mannens hjarta bøygjer det ned, men eit godt ord gjev det gleda.
26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
Den rettferdige rettleider næsten sin, men vegen åt gudlause fører deim vilt.
27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.
Letingen steikjer ikkje si veidn, men annsemd er rikdom so dyr for menneskja.
28 Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
På rettferds stig er liv, og gonga på vegen gjeng ikkje til dauden.
