Ordsprogene 12
1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
Qui diligit disciplinam, diligit scientiam: qui autem odit increpationes, insipiens est.
2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
Qui bonus est, hauriet gratiam a Domino: qui autem confidit in cogitationibus suis, impie agit.
3 Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
Non roborabitur homo ex impietate: et radix iustorum non commovebitur.
4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.
Mulier diligens, corona est viro suo: et putredo in ossibus eius, quæ confusione res dignas gerit.
5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
Cogitationes iustorum iudicia: et consilia impiorum fraudulenta:
6 Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
Verba impiorum insidiantur sanguini: os iustorum liberabit eos.
7 Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.
Verte impios, et non erunt: domus autem iustorum permanebit.
8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
Doctrina sua noscetur vir: qui autem vanus et excors est, patebit contemptui.
9 Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.
Melior est pauper et sufficiens sibi, quam gloriosus et indigens pane.
10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
Novit iustus iumentorum suorum animas: viscera autem impiorum crudelia.
11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
Qui operatur terram suam, satiabitur panibus: qui autem sectatur otium, stultissimus est. Qui suavis est in vini demorationibus, in suis munitionibus relinquit contumeliam.
12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
Desiderium impii munimentum est pessimorum: radix autem iustorum proficiet.
13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
Propter peccata labiorum ruina proximat malo: effugiet autem iustus de angustia.
14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.
De fructu oris sui unusquisque replebitur bonis, et iuxta opera manuum suarum retribuetur ei.
15 Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.
Via stulti recta in oculis eius: qui autem sapiens est, audit consilia.
16 En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
Fatuus statim indicat iram suam: qui autem dissimulat iniuriam, callidus est.
17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
Qui quod novit loquitur, index iustitiæ est: qui autem mentitur, testis est fraudulentus.
18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
Est qui promittit, et quasi gladio pungitur conscientiæ: lingua autem sapientium sanitas est.
19 Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
Labium veritatis firmum erit in perpetuum: qui autem testis est repentinus, concinnat linguam mendacii.
20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
Dolus in corde cogitantium mala: qui autem pacis ineunt consilia, sequitur eos gaudium.
21 Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.
Non contristabit iustum quidquid ei acciderit: impii autem replebuntur malo.
22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
Abominatio est Domino labia mendacia: qui autem fideliter agunt, placent ei.
23 Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.
Homo versatus celat scientiam: et cor insipientium provocat stultitiam.
24 De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
Manus fortium dominabitur: quæ autem remissa est, tributis serviet.
25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
Mœror in corde viri humiliabit illum, et sermone bono lætificabitur.
26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
Qui negligit damnum propter amicum, iustus est: iter autem impiorum decipiet eos.
27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.
Non inveniet fraudulentus lucrum: et substantia hominis erit auri pretium.
28 Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
In semita iustitiæ, vita: iter autem devium ducit ad mortem.
