Ordsprogene 12
1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
He that loueth chastisyng, loueth kunnyng; but he that hatith blamyngis, is vnwijs.
2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
He that is good, schal drawe to hym silf grace of the Lord; but he that tristith in hise thouytis, doith wickidli.
3 Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
A man schal not be maad strong by wyckidnesse; and the root of iust men schal not be moued.
4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.
A diligent womman is a coroun to hir hosebond; and rot is in the boonys of that womman, that doith thingis worthi of confusioun.
5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
The thouytis of iust men ben domes; and the counselis of wickid men ben gileful.
6 Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
The wordis of wickid men setten tresoun to blood; the mouth of iust men schal delyuere hem.
7 Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.
Turne thou wickid men, and thei schulen not be; but the housis of iust men schulen dwelle perfitli.
8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
A man schal be knowun bi his teching; but he that is veyn and hertles, schal be open to dispising.
9 Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.
Betere is a pore man, and sufficient to him silf, than a gloriouse man, and nedi of breed.
10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
A iust man knowith the soulis of hise werk beestis; but the entrailis of wickid men ben cruel.
11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
He that worchith his lond, schal be fillid with looues; but he that sueth idilnesse, is moost fool. He that is swete, lyueth in temperaunces; and in hise monestyngis he forsakith dispisyngis.
12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
The desir of a wickid man is the memorial of worste thingis; but the roote of iust men schal encreesse.
13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
For the synnes of lippis `falling doun neiyeth to an yuel man; but a iust man schal scape fro angwisch.
14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.
Of the fruyt of his mouth ech man schal be fillid with goodis; and bi the werkis of hise hondis it schal be yoldun to him.
15 Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.
The weie of a fool is riytful in hise iyen; but he that is wijs, herith counsels.
16 En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
A fool schewith anoon his ire; but he that dissymelith wrongis, is wijs.
17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
He that spekith that, that he knowith, is a iuge of riytfulnesse; but he that lieth, is a gileful witnesse.
18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
A man is that bihetith, and he is prickid as with the swerd of conscience; but the tunge of wise men is helthe.
19 Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
The lippe of treuthe schal be stidfast with outen ende; but he that is a sudeyn witnesse, makith redi the tunge of leesyng.
20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
Gile is in the herte of hem that thenken yuels; but ioye sueth hem, that maken counsels of pees.
21 Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.
What euere bifallith to a iust man, it schal not make hym sori; but wickid men schulen be fillid with yuel.
22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
False lippis is abhominacioun to the Lord; but thei that don feithfuli, plesen him.
23 Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.
A fel man hilith kunnyng; and the herte of vnwise men stirith foli.
24 De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
The hond of stronge men schal haue lordschip; but the hond that is slow, schal serue to tributis.
25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
Morenynge in the herte of a iust man schal make hym meke; and he schal be maad glad bi a good word.
26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
He that dispisith harm for a frend, is a iust man; but the weie of wickid men schal disseyue hem.
27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.
A gileful man schal not fynde wynnyng; and the substaunce of man schal be the prijs of gold.
28 Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
Lijf is in the path of riytfulnesse; but the wrong weie leedith to deeth.
