< Ordsprogene 12 >

1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
Ngʼat mohero puonj mar rieko ohero ngʼeyo, to ngʼat ma ok winj puonj ofuwo.
2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
Ngʼat maber yudo pwoch kuom Jehova Nyasaye, to Jehova Nyasaye kwero ngʼat ma timbene richo.
3 Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
Ngʼato ok nyal gerore motegno kuom richo, to ngʼat makare ok nyal pudhi.
4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.
Dhako ma kite longʼo en osimbo mar chwore, to dhako ma timbene richo chalo gi nyamuoda manie choke.
5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
Chenro mar ngʼat makare nikare, to puonj mar joricho en wuondruok.
6 Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
Weche mag joricho opondo karito chwero remo, to wach mar joma kare resogi.
7 Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.
Joricho osewiti kendo gilal nono, to od ngʼat makare osiko ogurore motegno.
8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
Ngʼato ipako kaluwore gi riekone, to jogo man-gi paro mobam ichayo.
9 Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.
Ber bedo dhano adhana, to in gi jatich, moloyo wuondori ni in ngʼato, to ionge chiemo.
10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
Ngʼat makare chiwo kony ne gik ma jambe dwaro, to timbe mag ngʼwono mag ngʼat marach gin mana gero.
11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
Ngʼat matiyo e puothe biro bedo gi chiemo mogundho, to ngʼat mabayo abaya onge gi rieko.
12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
Joricho dwaro gik moyaki mag jogo mamono, to tiend joma kare kelo mwandu.
13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
Ngʼat marach imako mana gi wuoyone maricho, to ngʼat makare tony ne chandruok.
14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.
Weche mabeyo mawuok e dho ngʼato miyo obedo gi gik mabeyo, adiera, tich mar lwete kelone konyruok.
15 Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.
Yor ngʼat mofuwo nenorene ni nikare, to ngʼat makare chiko ite ne puonj.
16 En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
Ngʼat mofuwo nyiso mirimbe mapiyo, to ngʼat mariek mwonyo ayany.
17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
Janeno ma ja-adiera chiwo neno mobidhore, to janeno ma hango wach wacho miriambo.
18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
Weche mag muomruok chwoyo chuny mana kaka ligangla, to lew ngʼat mariek kelo ngima.
19 Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
Dhok ma ja-adiera osiko manyaka chiengʼ, to lep mariambo bedo mana kuom kinde machwok.
20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
Wuond ni e chuny jogo machano timo marach, to mor en mar jogo mohero kwe.
21 Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.
Onge gima rach manyalo biro ni ngʼat makare; to joricho ni kod thagruok mathoth.
22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
Jehova Nyasaye mon kod dhok mariambo, to omor gi jogo ma jo-adiera.
23 Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.
Ngʼat mariek orito ngʼeyone e iye, to chuny joma ofuwo wuoyo ma ok opimo.
24 De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
Tich matek miyo ngʼato bedo gi duongʼ, to nyawo gikone en tich mar misumba.
25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
Chuny maparore miyo ngʼato bedo mool, to wach mamuol jiwe.
26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
Ngʼat makare dak gi osiepene e yo mowinjore, to yor ngʼat marach terogi kama rach.
27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.
Jasamuoyo ok nyal yudo dwarone, to jakinda maratego ongʼeyo ber gige.
28 Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
Yo makare nitie gi ngima, e yorno nitie ngima mochwere.

< Ordsprogene 12 >