Ordsprogene 12

1 At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.

Tko ljubi pouku, ljubi znanje, a tko mrzi ukor, lud je.

2 Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.

Dobar dobiva milost od Jahve, a podmukao osudu.

3 Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.

Zloćom se čovjek ne utvrđuje, a korijen se pravedniku ne pomiče.

4 En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.

Kreposna je žena vijenac mužu svojemu, a sramotna mu je kao gnjilež u kostima.

5 Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.

Pravedničke su misli pravične, spletke opakih prijevarne.

6 Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.

Riječi opakih pogubne su zamke, a pravedne izbavljaju usta njihova.

7 Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.

Opaki se ruše i nema ih više, a kuća pravednika ostaje.

8 For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.

Čovjek se hvali po oštrini svoga razuma, a prezire se tko je opak srcem.

9 Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.

Bolje je biti malen i imati samo jednog slugu nego se hvastati a nemati ni kruha.

10 Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.

Pravednik pazi i na život svog živinčeta, dok je opakomu srce okrutno.

11 Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.

Tko obrađuje svoju zemlju, sit je kruha, a tko trči za ništavilom, nerazuman je.

12 De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.

Čežnja je opakoga mreža od zala, a korijen pravednika daje ploda.

13 I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.

Opakomu je zamka grijeh njegovih usana, a pravednik se izbavlja od tjeskobe.

14 Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.

Od ploda svojih usta nasitit će se svatko obilno, a ono što je rukama učinio vratit će mu se.

15 Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.

Luđaku se čini pravim njegov put, a mudar čovjek sluša savjete.

16 En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.

Luđak odmah odaje svoj bijes, a pametan pokriva sramotu.

17 Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.

Tko govori istinu, otkriva što je pravo, a lažljiv svjedok prijevaru.

18 Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.

Nesmotren govori kao da mačem probada, a jezik je mudrih iscjeljenje.

19 Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.

Istinita usta traju dovijeka, a lažljiv jezik samo za čas.

20 De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.

Prijevara je u srcu onih koji snuju zlo, a veselje u onih koji dijele miroljubive savjete.

21 Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.

Pravednika ne stiže nikakva nevolja, a opaki u zlu grcaju.

22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.

Mrske su Jahvi usne lažljive, a mili su mu koji zbore istinu.

23 Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.

Promišljen čovjek prikriva svoje znanje, a srce bezumničko razglašuje svoju ludost.

24 De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.

Marljiva ruka vlada, a nemar vodi u podložnost.

25 Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.

Briga u srcu pritiskuje čovjeka, a blaga riječ veseli ga.

26 Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.

Pravednik vodi svojeg prijatelja, a opake zavodi njihov put.

27 Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.

Nemaran ne ulovi svoje lovine, a marljivost je čovjeku blago dragocjeno.

28 Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.

Na stazi pravice stoji život i na njezinu putu nema smrti.