Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.
Yalghan taraza Perwerdigargha yirginchliktur; Adil jing téshi Uni xursen qilar.
2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
Tekebburluq bilen birge shermendichilik egiship kéler; Lékin danaliq kichik péillargha hemrah bolar.
3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
Toghrilarning semimiyliki özini yétekler; Lékin kazzaplarning egriliki özini weyran qilar.
4 Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
Xudaning ghezep künide mal-dunyaning paydisi bolmas; Lékin heqqaniyet ademni ölümdin qutquzar.
5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
Kamil ademning heqqaniyliqi özini tüz yolgha bashlar; Yaman adem öz yamanliqidin yiqilar.
6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.
Durus ademlerning heqqaniyliqi özlirini qutquzar; Lékin kazzaplar öz hiyle-neyringidin tutular.
7 Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.
Rezil adem ölse, uning ümidi yoqqa chiqar; Gunahkarning ümidi axiri quruq qalar.
8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
Heqqaniy adem qiyinchiliqtin xaliy qilinar; Rezil adem uning ornigha tutular.
9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
Munapiqlar öz aghzi bilen yéqinini buzar; Lékin heqqaniylar bilimi bilen qutquzular.
10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
Heqqaniy adem ronaq tapsa, sheher xush bolar; Rezil adem halak bolsa, xelq tentene qilar.
11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
Toghrilarning beriket tileshliri bilen sheher gülliner; Lékin rezillerning tili bilen weyran bolar.
12 Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
Öz yéqinini sökidighan kishi — eqilsizdur; Emma yorutulghan adem aghzini yighar.
13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.
Gep toshughuchi mexpiyetlerni ashkarilar; Sadiq adem amanetke xiyanet qilmas.
14 Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
Yolyoruq kem bolsa, el-yurt yiqilar; Ulugh bir meslihetchi bolsa, el nijat tapar.
15 Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.
Yatqa borun bolghan kishi ziyan tartmay qalmas; Qol bériship képil bolushni yaman körgen kishining quliqi tinch bolar.
16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
Shapaetlik ayal izzet-hörmetni qoldin bermes; Zorawanlar bayliqni qoldin bermes.
17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.
Rehimdil öz-özige bext yaritar; Rehimsiz öz ténini aghritar.
18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.
Yaman ademlerning alghan ish heqqi ularni aldar, beriketsiz bolar; Emma heqqaniyet térighuchi adem emeliy in’am alar.
19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
Heqqaniyet ademge hayatliq tapquzar; Yamanliqni közlep yüridighan kishi ölümge yüz tutar.
20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
Niyiti buzuq kishi Perwerdigargha yirginchliktur; Emma yoli diyanetlik kishiler uning xursenlikidur.
21 Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.
Qol tutushup birleshsimu, yamanlar jazagha tartilmay qalmas; Lékin heqqaniylarning nesli nijat tapar.
22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
Chirayliq emma tétiqsiz xotun, Choshqining tumshuqigha altun halqa salghandektur.
23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
Heqqaniylarning arzusi peqet yaxshi méwe élip kéler; Yamanlarning kütkini ghezep-neprettur.
24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
Biraw merdlerche tarqatsimu, gülliner; Yene biraw bérishke tégishlikini ayisimu, peqet namratlishar.
25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
Merd adem etliner; Bashqilarni sugharghuchi özimu sughirilar.
26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
Ashliqni satmay bésiwalghan kishi elning lenitige uchraydu; Lékin ashliqni sétip bergüchige beriket tiliner.
27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
Yaxshiliqni izdep intilgen adem shapaet tapar; Yamanliqni izdigen adem özi yamanliq körer.
28 Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
Öz mal-duniyasigha tayan’ghuchi yiqilar; Heqqaniy kishi yopurmaqtek kökirer.
29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.
Öz öyige azarchiliq salghan kishi shamalgha miras bolar; Eqilsiz adem aqilanining quli bolup qalar.
30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
Heqqaniyning béridighan méwisi «hayatliq derixi»dur; Dana kishi köngüllerni [hayatliqqa] mayil qilar.
31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
Qaranglar, heqqaniy adem bu dunyada [sewenliki üchün] bedel töligen yerde, Reziller bilen gunahkarlarning aqiwiti qandaq bolar?
