Ordsprogene 11

1 Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.

Falsk vegt er fæl for Herren, men full vegt likar han godt.

2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.

Kjem stormod, so kjem og skam, men smålåtne, dei hev visdom.

3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.

Dei ærlege hev si uskyld til førar, men fals slær sin herre på hals.

4 Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.

Gods hjelper ikkje på vreidens dag, men rettferd frelser frå dauden.

5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.

Ærleg manns rettferd jamnar hans veg, men den gudlause stuper ved gudløysa si.

6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.

Ærlege folk ved si rettferd vert frelste, men dei falske vert fanga i eigen gir.

7 Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.

Når ugudleg mann døyr, er det ute med voni; og vondskaps venting til inkjes vert.

8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.

Rettferdig vert fria or trengsla, og ugudleg kjem i hans stad.

9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.

Den skamlause tyner sin granne med munnen, men rettferdige friar seg ut med sin kunnskap.

10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.

Gjeng det godt med rettferdige, fegnast byen, vert gudlause tynte, syng folk av gleda.

11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.

Med velsigning frå ærlege folk kjem byen seg upp, men gudlause munn bryt han ned.

12 Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

Vitlaus er den som vanvyrdar sin granne, men vitug mann tegjer stilt.

13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.

Den som fer med drøs, ber løynråd ut, men den hjarte-trugne løyner saki.

14 Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.

Der inkje styre er, lyt folket falla, men der dei rådvise er mange, der er frelsa.

15 Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.

Borgar du for framand, er du ille faren, men han er trygg som hatar handtak.

16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.

Ei yndefull kvinna vinn æra, og valdsmenner vinn seg rikdom.

17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.

Ein godhjarta mann gjer vel mot si sjæl, men ein hardhjarta mann fer vondt med sitt eige kjøt.

18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.

Den ugudlege vinn seg ei sviksam løn, men den som rettferd sår, fær varig løn.

19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.

Stend du fast i rettferd, vinn du liv, men fer du etter vondt, då fær du daude.

20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.

Dei range i hugen hev Herren ein stygg til, men han likar deim som ulastande ferdast.

21 Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.

Det kann du gjeva handi på, den vonde vert’kje urefst, men ætti åt rettferdige slepp undan.

22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.

Som ein gullring i eit grisetryne er ei fager kvinna utan vit.

23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.

Det rettferdige ynskjer, vert berre godt, det som gudlause vonar, vert til vreide.

24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.

Ein strår ut og fær endå meir, ein annan vert arm av usømeleg sparing.

25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.

Den som velsignar, skal trivast, og kveikjer du andre, vert sjølv du kveikt.

26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.

Ein kornflår, honom bannar folket, men signing kjem yver den som sel korn.

27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.

Den som strævar etter godt, han søkjer hugnad, men den som leitar etter vondt, han fær det yver seg.

28 Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.

Den som lit på sin rikdom, han skal stupa, men rettferdige grønkar som lauv.

29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.

Den som øydar sitt hus, skal erva vind, og narren vert træl åt den kloke.

30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.

Rettferdig manns frukt er eit livsens tre, og sjæler vinn den vise.

31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.

Du ser rettferdig mann fær vederlag på jordi, kor mykje meir då den ugudlege og syndaren!