Ordsprogene 11

1 Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.

Tiva am’ Iehovà ty fandanjàñe vìlañe, fe no’e ty vato to.

2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.

Ie avy ty firengeañe, pok’eo ka ty hasalarañe; fe mpiamo mpirekeo ty hihitse.

3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.

Miaolo o vantañeo ty havañona’e, fe mampianto i lahiaga ty fikelokeloha’e.

4 Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.

Tsy vente’e añ’andron-kankàñe ty vara, fe mamotsotse an-kavilasy ty havantañañe.

5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.

Mampahity ty lala’ o malio tahiñeo ty havantaña’e, fe mikorovok’ ami’ty haratia’e o lo-tserekeo.

6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.

Mañaha ty vañoñe i havantaña’ey, fe hamahotse o piaroteñeo ty fatiti’iareo.

7 Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.

Ie mate ty lo-tsereke, momoke o fañiria’eo, vaho voroke ty fitamà’ i tsy mahitiy.

8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.

Votsorañe amy falovilovia’ey ty vantañe, le mb’eo handimbe aze ty lo-tsereke.

9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.

Mijoy ty rañe’e am-bava’e ty tsi-aman-Kàke, fe hilala ty mañaha o vañoñeo.

10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.

Ie miraorao o vantañeo, mirebeke ty rova; ie momoke ty lo-tsereke, inay ty firiñariñan-kobaiñe.

11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.

Mionjoñe ty rova tatae’ o vañoñeo, fe rotsahe’ ty vava’ o lo-tserekeo.

12 Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

Po-hilala ty maniva ondaty, fe mianjiñe t’indaty mahilala.

13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.

Mb’eo mb’eo i mpitolom-bolañey mampiborake ty nitangogoeñe, fe mahakafi-draha ty migahiñe.

14 Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.

Ie po-panoroañe, mihotrake o borizañeo, fe fandreketañe t’ie mitolom-pisafiry.

15 Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.

Toe hisotry ty miantoke songon’ ambahiny, fe soa fiaro ty malai-mañoho-pitàñe.

16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.

Asieñe ty rakemba matarike, vaho manontom-bara ty fanalolahy.

17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.

Mañasoa ty tro’e t’indaty matarike, fe mijoy ty vata’e ty mpampisoañe.

18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.

Mikarama hakoahañe ty lo-tsereke, fe ho soa tambe ty mitongy havantañañe.

19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.

Ho veloñe ty mifahatse an-kavañonañe, fe hihomake ty mañean-karatiañe.

20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.

Tiva am’ Iehovà ty mengok’ an-troke, fe ifalea’e ty mañavelo an-kahiti’e.

21 Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.

Tsy mikalafo te tsy ho po-lafa ty lo-tsereke, fe ho haha ty tiri’ o vantañeo.

22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.

Hoe bange volamena ami’ty oron-dambo ty ampela montramontra tsy mahalie-batañe.

23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.

Ty hasoa avao ty fisalala’ o vañoñeo; fe haviñerañe ty fitamà’ i lahiaga.

24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.

Eo ty fampiparaitahañe mbe mampitombo avao; eo ty matity ami’ty mañeva, f’ie ho rarake.

25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.

Hiraorao t’indaty matarike, vaho ho tondrahañe ka ty manondrake.

26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.

Honjire’ ondatio ty matity ampemba, fe fitahiañe ty ho añambone’ i mandetak’ azey.

27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.

Osiheñe ty mitsoe-kasoa, fe ami’ty mipay haratiañe, izay ty ho zoe’e.

28 Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.

Hihotrake ty miato vara, fe handrevake hoe ravets-atae maindoñe o vantañeo.

29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.

Handova tioke ty mpanolo-tsotry añ’anjomba’e, le hitoroñe ty mahihi-troke ty dagola.

30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.

Hataen-kaveloñe ty vokare’ o vantañeo, vaho mpandrekets’arofo ty mahihitse.

31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.

Kanao ho tambezeñe an-tane atoy o vantañeo, àntsake ty tsereheñe naho o piaroteñeo.