Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.
Statera dolosa, abominatio est apud Dominum: et pondus æquum, voluntas eius.
2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
Ubi fuerit superbia, ibi erit et contumelia: ubi autem est humilitas, ibi et sapientia.
3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
Simplicitas iustorum diriget eos: et supplantatio perversorum vastabit illos.
4 Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
Non proderunt divitiæ in die ultionis: iustitia autem liberabit a morte.
5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
Iustitia simplicis diriget viam eius: et in impietate sua corruet impius.
6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.
Iustitia rectorum liberabit eos: et in insidiis suis capientur iniqui.
7 Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.
Mortuo homine impio, nulla erit ultra spes: et expectatio solicitorum peribit.
8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
Iustus de angustia liberatus est: et tradetur impius pro eo.
9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
Simulator ore decipit amicum suum: iusti autem liberabuntur scientia.
10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
In bonis iustorum exultabit civitas: et in perditione impiorum erit laudatio.
11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
Benedictione iustorum exaltabitur civitas: et ore impiorum subvertetur.
12 Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
Qui despicit amicum suum, indigens corde est: vir autem prudens tacebit.
13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.
Qui ambulat fraudulenter, revelat arcana: qui autem fidelis est animi, celat amici commissum.
14 Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
Ubi non est gubernator, populus corruet: salus autem, ubi multa consilia.
15 Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.
Affligetur malo, qui fidem facit pro extraneo: qui autem cavet laqueos, securus erit.
16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
Mulier gratiosa inveniet gloriam: et robusti habebunt divitias.
17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.
Benefacit animæ suæ vir misericors: qui autem crudelis est, etiam propinquos abiicit.
18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.
Impius facit opus instabile: seminanti autem iustitiam merces fidelis.
19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
Clementia præparat vitam: et sectatio malorum mortem.
20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
Abominabile Domino cor pravum: et voluntas eius in iis, qui simpliciter ambulant.
21 Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.
Manus in manu non erit innocens malus: semen autem iustorum salvabitur.
22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
Circulus aureus in naribus suis, mulier pulchra et fatua.
23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
Desiderium iustorum omne bonum est: præstolatio impiorum furor.
24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
Alii dividunt propria, et ditiores fiunt: alii rapiunt non sua, et semper in egestate sunt.
25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
Anima, quæ benedicit, impinguabitur: et qui inebriat, ipse quoque inebriabitur.
26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
Qui abscondit frumenta, maledicetur in populis: benedictio autem super caput vendentium.
27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
Bene consurgit diluculo qui quærit bona: qui autem investigator malorum est, opprimetur ab eis.
28 Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
Qui confidit in divitiis suis, corruet: iusti autem quasi virens folium germinabunt.
29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.
Qui conturbat domum suam, possidebit ventos: et qui stultus est, serviet sapienti.
30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
Fructus iusti lignum vitæ: et qui suscipit animas, sapiens est.
31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
Si iustus in terra recipit, quanto magis impius et peccator!
