Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.
[Statera dolosa abominatio est apud Dominum, et pondus æquum voluntas ejus.
2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
Ubi fuerit superbia, ibi erit et contumelia; ubi autem est humilitas, ibi et sapientia.
3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
Simplicitas justorum diriget eos, et supplantatio perversorum vastabit illos.
4 Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
Non proderunt divitiæ in die ultionis; justitia autem liberabit a morte.
5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
Justitia simplicis diriget viam ejus, et in impietate sua corruet impius.
6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.
Justitia rectorum liberabit eos, et in insidiis suis capientur iniqui.
7 Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.
Mortuo homine impio, nulla erit ultra spes, et exspectatio sollicitorum peribit.
8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
Justus de angustia liberatus est, et tradetur impius pro eo.]
9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
[Simulator ore decipit amicum suum; justi autem liberabuntur scientia.
10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
In bonis justorum exsultabit civitas, et in perditione impiorum erit laudatio.
11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
Benedictione justorum exaltabitur civitas, et ore impiorum subvertetur.
12 Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
Qui despicit amicum suum indigens corde est; vir autem prudens tacebit.
13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.
Qui ambulat fraudulenter, revelat arcana; qui autem fidelis est animi, celat amici commissum.
14 Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
Ubi non est gubernator, populus corruet; salus autem, ubi multa consilia.
15 Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.
Affligetur malo qui fidem facit pro extraneo; qui autem cavet laqueos securus erit.
16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
Mulier gratiosa inveniet gloriam, et robusti habebunt divitias.]
17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.
[Benefacit animæ suæ vir misericors; qui autem crudelis est, etiam propinquos abjicit.
18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.
Impius facit opus instabile, seminanti autem justitiam merces fidelis.
19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
Clementia præparat vitam, et sectatio malorum mortem.
20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
Abominabile Domino cor pravum, et voluntas ejus in iis qui simpliciter ambulant.
21 Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.
Manus in manu non erit innocens malus; semen autem justorum salvabitur.
22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
Circulus aureus in naribus suis, mulier pulchra et fatua.
23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
Desiderium justorum omne bonum est; præstolatio impiorum furor.
24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
Alii dividunt propria, et ditiores fiunt; alii rapiunt non sua, et semper in egestate sunt.
25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
Anima quæ benedicit impinguabitur, et qui inebriat, ipse quoque inebriabitur.
26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
Qui abscondit frumenta maledicetur in populis; benedictio autem super caput vendentium.
27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
Bene consurgit diluculo qui quærit bona; qui autem investigator malorum est, opprimetur ab eis.
28 Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
Qui confidit in divitiis suis corruet: justi autem quasi virens folium germinabunt.
29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.
Qui conturbat domum suam possidebit ventos, et qui stultus est serviet sapienti.
30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
Fructus justi lignum vitæ, et qui suscipit animas sapiens est.
31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
Si justus in terra recipit, quanto magis impius et peccator!]
