Ordsprogene 11
1 Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.
Yon fo balans se abominasyon a SENYÈ a; men yon pwa ki jis se plezi Li.
2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
Lè ògèy vin monte, dezonè vin swiv; men avèk moun enb lan, se sajès.
3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
Entegrite a moun dwat la va gide yo; men koripsyon a sila ki fè konplo a va detwi yo.
4 Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
Richès pa gen avantaj nan jou jijman an; men ladwati va delivre moun soti nan lanmò.
5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
Ladwati a sila ki san tò a va fè wout li vin swa; men mechan an va tonbe akoz pwòp inikite pa Li.
6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.
Ladwati a moun dwat yo va delivre yo; men moun trèt yo va kenbe pa pwòp vorasite yo.
7 Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.
Lè yon nonm mechan mouri, sa li anvizaje a mouri avè l.
8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
Moun dwat la va delivre soti nan twoub; men mechan an va pran plas li.
9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
Avèk bouch li, moun san Bondye a detwi vwazen li; men ak konesans, moun dwat yo va delivre.
10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
Lè sa ale byen ak moun dwat yo, vil la fè rejwisans; e lè mechan yo peri, gen gwo kri lajwa.
11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
Avèk benediksyon a moun dwat yo, yon vil vin leve wo; men avèk bouch a mechan yo, li vin chire nèt.
12 Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
Sila ki meprize vwazen li an, manke bon tèt; men yon nonm ak bon konprann pa pale menm.
13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.
Sila ki mache toupatou tankou rapòte, revele sekrè yo; men sila ki dign de konfyans sere yon bagay.
14 Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
Kote ki pa gen gid, moun yo tonbe; men ak anpil konseye, gen viktwa.
15 Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.
Sila ki se garanti pou yon moun li pa konnen, va vrèman soufri pou sa a; men sila ki rayi vin yon garanti va asire.
16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
Yon fanm ak gras twouve onè; e mesye san prensip yo twouve richès.
17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.
Yon nonm ki fè gras fè byen pou pwòp tèt li; men yon nonm mechan fè tèt li mal.
18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.
Mechan an ranmase salè li nan koken; men sila ki simen ladwati a, va twouve vrè rekonpans lan.
19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
Sila ki fidèl nan ladwati a va jwenn lavi, e sila ki pouswiv mal la va jwenn pwòp lanmò pa li.
20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
Sila ki pèvès nan kè yo abominab a SENYÈ a; men sila ki san tò nan chemen yo, se plezi Li.
21 Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.
Anverite, moun mechan an p ap chape anba pinisyon; men desandan a moun dwat yo va delivre.
22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
Tankou yon bag fèt an lò nan nen a kochon, se konsa yon bèl fanm ki manke bon sans.
23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
Dezi a moun dwat la se sèlman sa ki bon; men dezi a mechan an mennen jijman.
24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
Gen yon moun ki separe bay; malgre sa li vin ogmante plis. Genyen ki refize bay sa ke li dwe, e sa fè l vin manke.
25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
Sila ki bay ak bon kè a va pwospere; sila ki bay dlo a va jwenn dlo kont pou tèt li.
26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
Sila ki refize bay manje sereyal la, va modi pa pèp la; men benediksyon va tonbe sou sila ki vann li an.
27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
Sila ki chache sa ki bon an, chache favè Bondye; men sila ki chache mal la, se mal la k ap vin jwenn li.
28 Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
Sila ki mete konfyans nan richès li va vin tonbe; men moun dwat la va grandi tankou fèy vèt sou pyebwa.
29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.
Sila ki mennen twoub lakay li va eritye van; e san konprann nan va vin sèvitè a sila ki gen kè saj la.
30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
Fwi ladwati a se yon pyebwa lavi, e sila ki saj va sove nanm yo.
31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
Si moun dwat yo twouve rekonpans yo sou latè, konbyen anplis pou mechan an avèk pechè a!
