< Ordsprogene 11 >

1 Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.
Bawipa ing amak thyym cawi tahnak ce tuih nawh ak thyym cawi tahnaak ce ym hy.
2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
Oequnaak a awm naak awh chahphyihnaak awm nawh, thlakkaina kaw ak phaihkhqi venawh cyihnaak awm hy.
3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
Thlakdyngkhqi kawlung leeknaak ing leek-naak lamawh amimah sawi khqi kawm saw, thlang amak ypawmkhqi am ypawmnaak ing amimah plam sak khqi kaw.
4 Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
Kawsonaak a awm khui taw khawhthem ing phu am ta kaw. Dyngnaak ingtaw thihnaak awhkawng loet sak kaw.
5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
Thlakleek a dyngnaak ing lam huh kawm saw; khawsak amak leek thlang taw a seetnaak ing tluk sak kaw.
6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.
Thlakdyngkhqi taw ami dyngnaak ing ami-mah hul khqi kawm saw, amak dyng thlangkhqi taw seetnaak a mi sai ing amimah bin khqi kaw.
7 Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.
Ak thyymna khaw amak saa thlang taw a thihawh ang ngaih-uunaak awm boet pahoei nawh, ak thamahnaak ingkaw ang ngaih-uunaakkhqi boeih awm qeeng kaw.
8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
Thlakdyng taw kyyinaak a sawngawh loet sakna awm kawm saw, amak leek thlang ing a hyn pang tloep kaw.
9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
Khawsa amak siim thlang am khaa ing a imceng lovai hqee nawh, thlakdyng ingtaw ak leek khawpoeknaak ing loet sak hy.
10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
Thlakdyngkhqi khawsak a vaanawh a tui a khaw ing awmhly nawh, thlakche a thihawh awmhlynaak ing thlakkhqi khyy uhy.
11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
Thlakdyngkhqi a zoseennaak ing khawkkhui kyihcahna awm nawh, thlakchekhqi am khaa ing thangseet sak hy.
12 Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
A imceng ak husit thlang ing cyihnaak khawdeng nawh, kawcyih ak ta ingtaw am khaa cyyp sak hy.
13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.
Awih doem ing awihhyp pho sak nawh, thlang ypawm ing awihhyp thuh phah khawi hy.
14 Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
Sawikaainaak ak leek ama awm naak awh tluuknaak awm nawh, poeknaak ak leek a doemnaak awh noengnaak awm hy.
15 Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.
Khawlawng thlang ham qii ak khoeng taw amah ham seetnaak ak saina awm nawh, qiik khoengkung ak toel thlang taw ding kaw.
16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
Nukleek ing kyihcahnaak ham kawm saw, pakleek ing khawhthem ham kaw.
17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.
Thlangqeen khaw ak ngai ing amah ham theemleek ham nawh khawsak amak leek ingtaw a pumsa ham kyinaak ham kaw.
18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.
Thlakche ing thlang a thailatnaak phu hu nawh dyngnaak ak saw ingtaw laksawng do kaw.
19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
Dyngnaak awh ak ypawm thlang ing hqingnaak ham nawh, seetnaak ak hquut ing thihnaak ham kaw.
20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
Kawpoek amak leek thlang ce Khawsa ing tuih nawh, thlakdyng taw ym hy.
21 Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.
Beqoep usei awm, khawsak amak leek thlangkhqi taw toeltham kaana am hlah khqi kawm uh. Cehlai, thlakdyng taw ak dingna cet kaw.
22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
Ak thlang daw mai seiawm, amak cyyp nula taw vawk a huiawh sui kutcyh byn pek ing myih kaw.
23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
Thlakdyng a ngaihnaak taw themleek awh dyt nawh, thlakche ang ngaihypnaak taw kawsonaak ing boet kaw.
24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
Theem pek taw pungnak khqoet ni, khawboe seet taw khawdengnaak khqoet ni.
25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
Khawboe ak leek thlang taw boei kawm saw, tui ing thlang ak syyp thlang taw amah awm syymna awm kaw.
26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
Caang ak hlawh thlang taw kawseet na awm kawm saw, ak zaawi ak thlang taw zoseennaak ing bee kaw.
27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
Themleek ak sui ing kawpeok leek moe qhum kawm nih saw, amak leek theem ak sui ingtaw amak leek theem mi hqum kawm nih.
28 Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
A them ak ypnaak thlang taw tlu kawm saw, thlakdyng taw thing a no amyihna hlultawi kaw.
29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.
A imkhuiawh seetnaak ak saikung ing khawhlii qona pang kawm saw, thlakqaw ing thlakcyi a tamnaa na awm kaw.
30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
Thlakdyng ak thaihqah taw hqingnaak thingna awm nawh, thlakcyi ing thlang kawlung noeng hy.
31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
Ngai lah, thlakdyng pateng khawmdek awh thungna a awm awhtaw thlakche ingkaw thlak-thawlh khqoet taw ikawmyihana nu thungna a awm pai kaw.

< Ordsprogene 11 >